Skip to content

”Jeg vil hellere dø end at konvertere!”

2. november 2009

Oprindeligt postet på TV2-blog 28/12-08

 

Så blev det tid til det femte bud.. Et af de mere udfordrende, må jeg tilstå..

Igennem tiderne har jøderne levet under fremmed overherredømme.. Ikke kun romersk, kristent og muslimsk, men også så langt væk som under indisk og endog kinesisk overherredømme..
Specielt under kristen styre, var jøder i stor stil udsat for tvangskonverteringer, hvilket dog også er sket under muslimsk styre, omend ikke i samme omfang.. Alt afhængigt af periode og sted, valgte jøder enten at flygte, konvertere eller blive drabt..  Specielt Spanien er kendt for sin jødehadske fremfærd, hvor ikke engang jøder der reelt konverterede kunne vide sig sikre.. Beskyldningerne føg imod dem og mange blev efterfølgende dræbt på trods af konverteringen (man ville åbenbart bare sikre sig deres sjæl, på den ene eller den anden måde).. Man kan sige, at det ikke nyttede at afsværge sig sin identitet, men i det mindste burde have holdt fast i den da man havde valget..

I dag er der stadig eksempler på at jøden dør, omend (heldigvis) ikke i samme omfang.. Nogle af de mere kendte eksempler er Daniel Pearl og Chabad-familien i Mumbai der døde som jøder..

Dette fører til det femte bud:

מצות-עשה לקדש את הי ברבים

Det er et påbud at helliggøre Herrens Navn offentligt*

Som der står skrevet: ”Og Jeg vil være Helliggjort blandt Israels børn” (3. Mosebog 22,32)

Som Chafetz Chayim skriver:
Dette må vi gøre ved at underordne vores liv til døden [om nødvendigt], og med al vor styrke gøre troen på Ham kendt vidt omkring (Hans Navn være priset). Så hvis nogen ville have én til at vende sig væk fra hans tro, skal han helt afvise at lytte, men i stedet være villig til at underordne sit liv til henrettelse på denne baggrund. Ej heller skal han vildlede nogen til at tro at han er blevet vantro, selvom han i sit hjerte tror på Ham (priset være Hans Navn) — så at han ikke skal få personen der vil have ham til at synde til at tro at det er lykkedes og at han har afvist den Lovpriste G-D. Hvis personen der fører styrken vil have én til at gøre det offentligt, hvilket betyder foran ti jøder, selv uagtet andre brud på eventuelle bud, og selvom det ikke er under en tid med forfølgelse, skal han hellere vælge at dø hellere end at forbryde sig mod G-D. Hvis det er en tid med religiøse forfølgelser, Himlen forbyde det, da selv under private omstændigheder, forventes han at acceptere døden hellere end at forbryde sig mod G-D. Hvis, derimod, afguds-dyrkelse, blodsbeslægtet seksuelle relationer eller hor, eller blodsudgydelser er involveret [i tilfælde af at han er presset til indrømmelser], selv da om det er under private omstændigheder og ikke under religiøse forfølgelser, og selv om personen der presser ham er fokuseret kun på sin egen tilfredsstillelse og ikke reelt at få den pressede til at opgive sin tro, bør han acceptere døden hellere end at forbryde sig mod G-D. Og hvis det er i offentligheden, helliggør han dermed G-Ds Navn åbent og der er ingen årsag højere end denne.
Hvis nogen forbryder sig mod dette og ikke helliggører det Hellige Navn i en situation hvor han er bundet til at opfylde det, har han afvist at holde et påbud og forbrudt sig mod et forbud — ikke at tale blasfemisk om det Hellige Navn, som Skrifterne siger det: ”Og du må ikke bruge mit Navn blasfemisk!” (3. Mosebog 22,32).
Påbudet gælder over alt til enhver tid for både mand og kvinde.

*Alt dette er en del af en større diskussion og man skal være varsom med at tage udgangspunkt i Chafetz Chayim på dette punkt, omend han ved hvad han taler om.. RaMBaM tillod jøder i Yemen at udgive sig for muslimer, da deres liv var i fare, så der er undtagelser ..

From → Uncategorized

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: