Skip to content

En ‘typisk’ dag i mit liv

2. november 2009

Oprindeligt postet på TV2-blog 26/12-07


Klokken er seks og jeg bliver vækket af de blide irreterende toner fra mobilen…

Modeh ani l’fanecha Melech Chay v’Qayam…..

Jeg sætter mig op, øjnene har svært ved at gøre munden efter og åbne sig, jeg gaber, sukker over mørket, tager t-shirt og kippahen på.. Halvtumler ud i køkkenet, vand i bægeret.. Hold med højre hånd, tænd vandet med venstre og så bægeret over i venstre hånd og skiftevis skylle hænderne tre gange.. Højre, venstre, højre, venstre, højre, venstre..

Baruch Atah haShem Elokeynu, Melech ha’Olam…..”

Tørre hænderne af, husk nu at få tørret dem ordentligt af..

Sprøjter vand i ansigtet og gnider øjnene åbne.. Jo, jeg er vågen..

I bad, derefter tøj på.. Siger lovsigelsen over Tzitzit, gemmer dem i bukserne, jakke, hue, halstørklæde på og afsted til synagoge til Shacharit..

Klokken er to i otte og jeg træder ind i klassen.. Som sædvanligt er der ikke kommet nogen, udover Abdi..

Asalaaamu aleyckum w’rahmatullah, habibi..

Vi smiler.. Abdi ser endnu mere bombet ud end jeg føler mig, hvilket ikke kan være sjovt..

Læren kommer, timen begynder og resten kommer dryssende hen af dagen..

Klokken er to og det begynder at blive mørkt.. Jeg finder et stille sted og forbereder mig mentalt til Mincha..

Ashrey ha’Am..

Tilbage til timen..

Klokken er fem og jeg er næsten hjemme.. Jeg kan lige nå lidt at spise, inden jeg skal ud af døren igen til Ma’ariv.. Jeg spiser lidt pasta med tun og brød til.. Siger lovpriselse over maden, prøver at være taknemmelig og så lige få læst lidt af nyhederne..
Bencher, skyller tallerken og gaffel, overtøj på og så ud af døren..

Læser lidt om RaMBaM i toget på vej til synagoge.. Han var livslæge for Salahudin og en af de største jødiske lærde og filosoffer overhovedet.. “Mellem Moshe og Moshe, var der ingen som Moshe!

Jeg kommer ind i synagogen, hilser på Itay og Amit, samt de andre tilstedeværende..

Vi beder..

Barchu et haShem….

Jeg svarer:

Baruch haShem…

Og bukker..

De indledende lovsigelser til Shma.. Koncentrere mig om Herrens Énhed, mens jeg bekender at Han er Én.. Derefter læse resten af Shma.. De udgående lovsigelser..

Bønnen er færdig og jeg tager afsked med folk…

“Vi ses i morgen tidlig…”

Jeg tager over til Chabad for at studere Pirkey Avot med Shalom og Dima.. Vi taler lidt om alt mellem himmel og jord, griner af hinandens historier fra dagen..
Bagefter undskylder jeg over for Yitzi for at jeg bliver nødt til at gå og ikke kan blive til Pizza og Parasha.. Jeg ville gerne, men skolen mener at jeg skal sætte de sekulære studier højere…
Jeg kommer hjem.. Laver lektier og slutter af med at læse lidt Torah..

Klokken er halv ti og jeg er ved at være træt… Jeg beder en lille bøn inden jeg går i seng, hvorefter dagen slutter som den startede; med hovedet på hovedpuden og tilfredsheden med at kunne ligge i en seng med tag over hovedet…

Dette er et eksempel på hvordan min dag kan være.. Det skifter selvfølgelig og det er ikke altid at jeg bruger så meget tid på det religiøse.. Det fylder selvfølgelig, men der er også tid til at tage på café, i biografen eller noget tredje.. Jeg, som alle andre, kigger også efter piger, får mig en øl nu og da, og hænger bare ud med venner.. Men essensen af vores samtaler drejer sig primært om Israel, politik i mellemøsten, religion og jødisk sladder:o)..

Jeg har skrevet en masse udtryk, som den udenforstående ikke har mange chancer for at kende til, så her kommer lige en kort ordliste:

Modeh ani, som man siger når man åbner øjnene om morgenen, er en takkebøn for at Herren har ladet en vågne op til en ny dag.. Den lyder på dansk: Jeg er dig taknemmlig, Universets konge, Du der Lever og Er, at du har ladet min sjæl retunere i mig, i stor bamhjertighed..

Om morgenen vasker man sine hænder og siger en lovsigelse.. Fremgangsmåden er beskrevet i en bog der hedder “Shulchan Aruch” (det dækkede bord)..

Tzitzit er en form for skuesnore, der skal minde en om de 613 bud, som man skal holde.. De sidder på hjørnerne af en lille undertrøje man har på..

Shacharit er morgenbønnen, der består af en lang række bønner..

Minchah er eftermiddagsbønnen, der også består af en række bønner, men dog ikke så mange som Shacharit..

Ma’ariv, også kaldet Aravit, er aftenbønnen..

From → Uncategorized

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: