Skip to content

“Frygter du mig?”

2. november 2009

Oprindeligt postet på TV2-blog 27/12-08

 

Så er det vidst på tide med et nyt indslag til min serie om de 613 på- og forbud:o).. Det har ligget stille alt for længe..

Sidst skrev jeg om det tredje bud: ”Du skal elske Herren din G-D….”

Hvad vil det sige at frygte nogen? Og hvorfor frygte? Er det opbyggende for et tillidsfuldt forhold? Gør man ting ud af frygt eller af kærlighed? På hebraisk er der to ord for at frygte: פחד (pahad) og ירא (yara).. Det første er vitterligt at frygte noget.. At være bange til sin grundvold.. Det andet er om en frygt der bunder i respekten for nogen (eller noget)..

Jeg har ofte tænkt over dette og altid holdt på, at det bør være respekten.. Men slår respekten altid til? Lad mig bruge mit tidligere arbejde som eksempel:

Jeg arbejdede tidligere som 2. assistent i en McDonald’s restaurant (hvor man kan spise ”mad”:oP).. Og selvom jeg respekterede min chef, så har der da været tidspunkter hvor jeg har glemt respekten.. F.eks. en dag hvor jeg tog noget printerpapir med hjem.. Eller noget salat.. Eller noget mælk.. Vi taler ikke om store mængder, bare en smule.. Men det er jo tyveri, rent basalt set og selvom jeg registrerede det, så er det jo stadig tyveri.. Er det et tegn på mangel på respekt eller er det ”bare noget man gør”, som kan forventes?
Jeg ved det ikke.. Men jeg tror at havde min respekt for min chef været større, så havde jeg afholdt mig fra at gøre det.. Jeg gjorde det jo ikke af had eller mangel på respekt (jeg respekterede ham skam, hvilket jeg stadig gør), men det er jo lidt tanken at ”nå ja, det er der da ikke noget galt i, det er en lille ting”, der gjorde udslaget..

For den religiøse jøde, som ikke har den fulde respekt for sine medmennesker (de/vi findes skam;o), må vi nødvendigvis have det for G-D.. Ikke kun i realitionen til medmennesket (og her er den ellers vigtig, som en Chassidisk ordsprog vil det: ”G-D er i mødet mellem to mennesker”), men også i forholdet til én selv.. Hvis vi ikke respekterer/frygter G-D, jamen hvad skulle holde os tilbage fra at miste den grundlæggende respekt for vore medmennesker? Naturligvis ved jeg godt at man sagtens kan have respekt for andre mennesker, uden at tro på noget guddommeligt, men der er tidspunkter hvor dette svigter alligevel.. Tidspunkter hvor vi tror at ingen kigger.. Og ateisten der stadig holder fast dér, vil have helliggjort sine principper om ikke at svigte, selv når han tror sig alene (absolut en mand man bør respektere)..

Dette fører til:

מצות-עשה לירא את הי

Som det er skrevet: ”Du skal frygte Herren din G-D!” (5. Mosebog 6,13. 10,20)

Som Chafetz Chayim skriver:
Vejen til ærbødig frygt for Ham, er som vejen til at elske Ham, som omskrevet i budet om at elske Ham. Når en synd åbner sig i en mands hånd, er han bundet til at opildne sin sjæl [til at vide] at den Hellige, Priset være Han, overvåger enhver handling et menneske foretager sig.
Dette er blandt budene som en person er påbudt at observere i enhver situation, konstant. Og ærbødig frygt inkluderer kravet om ikke bevidst at udtale Himlens (G-Ds) Navn forfængeligt.
Det gælder både mand og kvinde.

From → Uncategorized

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: