Skip to content

GODT NYTÅR!

2. november 2009

Oprindeligt postet på TV2-bloggen 10/9-07


Nej, jeg er ikke stiv eller opfyldt af en pludselig lyst til at fejre tidligt nytår..

Det er faktisk lige op af nytår.. Ihvertfald det jødiske: Rosh haShanah.. Mere præcist starter det onsdag aften og efter det går vi ind i de ti dage der markerer forsoningsdagen Yom Kippur..

Hvad betyder det så for en jødisk gut i Dk?

Mja, i modsætning til det vestlige nytår, bliver det ikke fejret med druk (det er ihvertfald ikke meningen), men indleder starten på et nyt år, en ny periode hvor jeg gerne skulle vokse som person.. Rosh haShanah (som direkte oversat betyder ‘årets hoved) har også andre tilnavne, der markere hvad dagen også betyder: Yom haDin – Dommens dag, Yom Teruah (lyden af hornets dag) og Yom haZikaron (erindringens dag)..
Hvad fortæller de navne os så?

1: Dommens dag, er et tilnavn der skyldes dagens betydning som en dag, hvor dommen for det foregående år, bliver læst op for os (ikke forstået som at der står ti gamle mænd og fortæller os hvor dumme vi er:o).. Det er dagen hvor Herren (b”H) afgør hvordan det kommende år skal være for os..

2: Lyden af hornet.. Det skyldes vædderhornet, der bliver blæst i den sidste måned op til rosh haShanah og som er en central markering af dagen selv.. Fire gange på dagen, bliver der blæst i hornet.. Det er for at indvarsle Herrens dom og vække vores erkendelse af at være mennesker der også fejler og at vi bliver nødt til at forholde os til vores fejl..

3: Erindringens dag.. Som med hornets betydning, så har dagen også selvsamme betydning.. At vi skal mindes.. Alt hvad der er gået forud skal vi huske, for husker vi ikke, så husker Herren (b”H) det vi glemmer.. Det siges at den stolte der husker vel på alle sine små gode gerninger, men glemmer de dårlige ting han også har gjort, husker Herren (b”H) for, og den ydmyge der husker vel på de ting han gjorte forkert, men tilgengæld glemmer eller tilsidesætter det gode han trods alt præsterede, han husker Herren (b”H) for det gode han ikke selv ville huske..

Det interessante ved dagen er, at den reelt ikke starter et nyt år (som reelt starter syv måneder tidligere med måneden Nissan), men derimod er ‘toppen’ af året (så at sige).. Og så indikerer den indledningen til et hektisk efterår med en masse højtider, først med de ti dage der leder op til Yom Kippur, hvor vi forsoner os med hinanden og Herren (b”H) og beder om tilgivelse for det dummerter vi, trods alt, laver overfor hinanden, os selv og Herren (b”H)..

Hvad menes der så med alt det? Er det en dag med selvdestruktiv holdning til sig selv som menneske? Både og.. Det er som sagt en dag der indleder et nyt årsforløb og dermed for man, som den almindelige dansker får når han/hun tager sig nytårsfortsæt, mulighed for at arbejde videre med de ting man mener man kan forbedre ved sig selv.. Eller ihvertfald det man bør forbedre:o)..
Men netop dette element, hvor man husker på sine dårlige ting og ønsker at forbedre dem, viser at man ikke har den opfattelse, at mennesket er mangelfuldt og ikke formår noget, men tværtimod vises der tillid til menneskets evne til at forbedre sig..

Så.. Shanah Tova l’culam:o).. Må det kommende år være et sødere år end det foregående:o)

From → Uncategorized

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: