Skip to content

“HELE Bibelen!” – del 1

2. november 2009

Oprindeligt postet på TV2-blog 24/12-08

 

Hej alle og glædelig jul/vintersolhverv til de af jer, der fejrer det:o)

I mit andet indlæg “Et forsøg på forklaring..” skriver Farang16:

“At bruge HELE bibelen, er nødvendigt for at forstå helheden…..”

Netop dette “hele bibelen”, har jeg fået præsenteret fra flere kristne, der mener at bibelen tilsyneladende udgør en fast enhed, på samme måde som f.eks. Koranen gør det..

Det er nu ikke helt sandt.. Bibelen består af en lang række forskellige “bøger”, som beskriver forskellige ting, det kan være historiske begivenheder, trossætninger eller desideret lovstof.. Jeg vil forsøge at belyse emnet i det følgende, som jeg desværre er blevet nødt til at dele op i flere dele, pga. omfang..

De kristne har valgt at lave to hoveddele i deres bibel; det Gamle Testamente (GT) og det Ny Testamente (NT).. De fokuserer på de to som værende enten af den “gamle pagt” eller den “nye pagt”, hvor GT naturligvis udgør den “gamle pagt”..

GT er samtidigt en kristen oversættelse af den jødiske Bibel, som kaldes “TaNaCh”, hvor T, N og C udgør forbogstaverne på de tre grupper: Torah (lære/vejledning/lov), Nevi’im (profeterne) og Ketuvim (Skrifterne)..

GT består af en række bøger, som er sat i en (tilsyneladende) kronologisk rækkefølge:

De fem Mosebøger
Josvabogen
Dommerbogen
Ruths bog
1-2. Samuelsbog
1-2. Kongebog
1-2. Krønikebog
Ezras Bog
Nehemias’ Bog
Esters Bog
Jobs Bog
Salmernes Bog
Ordsprogenes Bog
Prædikerens Bog
Højsangen
Esajas’ Bog
Jeremias’ Bog
Klagesangene
Ezekiels Bog
Daniels Bog
Hoseas’ Bog
Joels Bog
Amos’ Bog
Obadias’ Bog
Jonas’ Bog
Mikas Bog
Nahums Bog
Habakkuks Bog
Sefanias’ Bog
Haggajs Bog
Zakarias’ Bog
Malakias’ Bog

De beskriver forskellige perioder i det jødiske folks antikke historie, fra jordens skabelse i første Mosebog, til jødernes udgang fra Egypten i anden Mosebog, ørkenvandringen (2. Mosebog til 4. Mosebog), en opsummering i femte Mosebog, indgangen til det lovede land i Josvabogen, den første tid i landet i Dommerbogen, overgangen til monarki i Samuelsbøgerne, tiden som monarki i Konge- og Krønikebøgerne og så fremdeles..

NT består af de fire evangelier; Matthæus, Markus, Lukas (som kaldes de synoptiske evangelier, da de skildrer øjenvidneberetninger) og Johannesevangeliet, efterfulgt af en lang række breve fra forskellige disciple, startende med Paulus’ breve, endeligt sluttende af med Johannes’ Åbenbaring, der skildrer Jesus tilbagevenden (some day)..

TaNaCh er opdelt anderledes.. Her fokuserer man på vigtigheden af bøgerne, hvor man starter med Torahen (også kaldet “Chumash” efter det hebraiske ord for fem: “chemesh”).. Torahen er de fem Mosebøger, omend man kalder dem for Bereyshit, Sh’mot, Vayiqra, Bamidbar og Devarim.. Derefter kommer Nevi’im, som er delt op i de “store” profetbøger; Yehoshua (Josva), Shoftim (Dommerne), Sh’muel (Samuel), M’lachim (Kongerne), Yeshayahu (Esajas), Yirmeyahu (Jeremias) og Yehizkiel (Ezekiel), og de tolv “mindre” profeter: Hosea, Yoel, ‘Amos, Ovadyah (Obadia), Yonah (Jonas), Micha (Mika), Nachum (Nahum), Chavquq (Habbakuk), Tzefanyah (Sefania), Chagay (Haggai), Z’charya (Zakaria) og Malachi (Malaki).. Endeligt kommer Ketuvim, som er delt op i; T’hilim (Salmerne), Mishley (Ordsprogene), Iyov (Job), Shir haShirim (Højsangen), Rut, Eycha (Klagesangene), Qohelet (Prædikeren), Ester, Daniel, Ezra-Nachmiah (Ezra og Nehemiah), Divrey hayamim (Krønikerne).. En opdeling der ser ud som følger:

Torah:
Bereyshit
Sh’mot
Vayiqra
Bamidbar
Devarim

Nevi’im:
Yehoshua (Josva)
Shoftim (Dommerne)
Sh’muel (Samuel)
M’lachim (Kongerne)
Yeshayahu (Esajas)
Yirmeyahu (Jeremias)
Yehizkiel (Ezekiel)
Hosea
Yoel
‘Amos
Ovadyah (Obadia)
Yonah (Jonas)
Micha (Mika)
Nachum (Nahum)
Chavquq (Habbakuk)
Tzefanyah (Sefania)
Chagay (Haggai)
Z’charya (Zakaria)
Malachi (Malaki)

Ketuvim:
T’hilim (Salmerne)
Mishley (Ordsprogene)
Iyov (Job)
Shir haShirim (Højsangen)
Rut
Eycha (Klagesangene)
Qohelet (Prædikeren)
Ester
Daniel
Ezra-Nachmiah (Ezra og Nehemiah)
Divrey hayamim (Krønikerne)

Hvilket jo unægteligt giver to forskellige udgangspunkter for de to samlinger.. Hvad der er også er interessant er, at i jødedommen er Ketuvim ikke som sådan bestemmende for trosindholdet, ligesom de ikke som udgangspunkt bliver set som profetier.. Ketuvim er primært “festskrifter”, som bliver oplæst på de forskellige højtider eller bliver set som historiske skrifter, der primært lærer om en periode..

Dette slutter så del 1, der forklarer forskellen på indholdet af den jødiske TaNaCh og den kristne bibel.. Del 2 vil komme i løbet af dagen:o)..

Mvh

From → Uncategorized

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: