Skip to content

De Tre Eder

3. november 2009

Oprindeligt postet på TV2-blog 31/5-09

 

Som folk, der har fulgt lidt med i de forskellige pro/anti-israelske diskussioner, så er der nogle folk som har yndet at hive et helt særegent “trumfkort” frem i tide og utide: Satmar-jøderne..

Hvad er der med disse jøder? Eller, denne gruppe af jøder? Ja, udover at især en speciel gruppering af dem, Netura Katai, er lagt for had i den jødiske verden, primært pga. deres trang til at hænge ud med notoriske holocaust-fornægtere og diverse anti-jødiske mennesker, så er der det ved dem, at de er imod eksistensen af staten Israel og ser Zionisme som blasfemisk..

Folk der er imod Israels eksistens, hiver dem ofte frem og nærmest proklamerer at disse jøder er de sande jøder og alle andre jøder bare er “zionister” der i virkeligheden går imod jødedommen..

En interessant form for ræsonnement.. Specielt fordi at de folk der “bruger” Satmar-jøderne i denne sammenhæng, slet ikke har fattet hvad modstanden reelt går ud på.. De ser bare nogle jøder med skæg, slangekrøller og sort tøj, som derfor må være helt exceptionel religiøse og dermed vidende om hvad jødedommen virkeligt siger..
De samme mennesker vil for i øvrigt aldrig kunne forklare, endnu mindre se, forskellen på Satmar, Breslov, Lubavitch og hvad der ellers er af “ultra-ortodokse” jøder..

Se, først og fremmest er betegnelsen “ultra-ortodoks” på sin vis forkert.. De omtalte jøder er ikke nødvendigvis mere ortodokse end f.eks. Datim Leumi (national-religiøse) eller andre ortodokse grupper af jøder.. Det er mere et spørgsmål om hvordan man forholder sig til den ikke-jødiske omverden der har skabt begrebet “ultra-ortodoks”..

I Israel, og generelt inden for den jødiske verden, går de ind under betegnelsen “Haredim”, som dækker en brede gruppe af hassidiske grupperinger, nogle af dem som jeg allerede har nævnt..
Når det kommer til Israel og Zionismen, så kan Haredim deles op i tre grupper: De der er imod Zionismen og Israels eksistens (der i blandt Satmar), den store brede midtergruppe som er neutrale i spørgsmålet og så gruppen der er pro-Israel og har en mere zionistisk orientering, der i blandt Chabad og Bresloverne..

Men hvad er så grundlaget for denne uenighed Haredim imellem? Det er en kompliceret religiøs diskussion over tre punkter kaldet “De Tre Eder”..

Oversat og forklaret, så lyder de som følger:

– At jøderne ikke drager til Israel som en “mur”.
– At jøderne ikke gør oprør mod nationerne (verdenssamfundet).
– At nationerne ikke overdriver deres åg på jøderne.

Det er uddraget fra Højsangen, baseret på tre vers:

– Jeg besværger jer, Jerusalems døtre,ved gazellerne og ved hjortene på steppen: Væk ikke kærligheden, væk den ikke til live, før den selv vil! (2,7)
– Jeg besværger jer, Jerusalems døtre, ved gazellerne og ved hjortene på steppen: Væk ikke kærligheden, væk den ikke til live, før den selv vil! (3,5)
– Jeg besværger jer, Jerusalems døtre: I må ikke vække kærligheden, I må ikke vække den til live, før den selv vil! (8,4)

Det kan være lidt svært at se hvordan de tre eder skulle kunne komme ud af de tre vers, men det skyldes en “midrash”, som er en form for bibelsk tolkning, noget jeg ikke vil komme ind på her, da det bliver for omfattende.. Alle er dog enige om udledningen til de tre eder, det er forholdene for dem der er stor uenighed om..

Hvordan skal man så forstå de tre eder?

Den første ed, om ikke at drage til Israel som en mur, forståes som at man ikke skal lave masse”Aliyah” (jødisk immigration til det Hellige Land).. Der er bud om at bosætte sig i det Hellige Land, men det går mere på individdet selv..
Hvornår er der så tale om en “mur”? Hvor mange skal der til? Satmar mener at det er det der er sket i tilfældet med Israel, men for at der skal være tale om en mur, argumenterer den anden part, kræver det majoriteten af jøder og det har der ikke været tale om..
Hvad angår det andet af budene, at ikke at gøre oprør mod nationerne, så argumenterer Satmar for at dette er sket i oprøret mod englænderne, mens den anden side argumenterer at englænderne gik mod nationernes vilje, da folkeforbundet allerede havde vedtaget at der skulle skabes en jødisk stat.. Til gengæld argumenterer Satmar at det burde have været araberne der skulle have givet denne accept, men den anden side argumenterer at et folk ikke udgør alle nationerne..
Endeligt det tredje bud, som er rettet til nationerne.. De der argumenterer for Israels ret til at eksisterer peger på dette som et bevis på at nationerne selv brød de tre eder først, ved den forfølgelse der har været af jøder igennem tiden, for ikke at tale om holocaust, og dermed har sat de to andre eder ud af drift.. Der argumenterer Satmar at fordi nationerne brød deres løfte, berettiger det ikke jøderne til også at bryde deres løfter..

Nuvel, dette er bare toppen af isbjerget.. Af andre argumentationer peges der på diverse lærde der har omtalt emnet gennem tiden.. En af de helt essentielle i diskussionen er RaMBaM (Rav Moshe ben Maimon, også kaldet Maimonides, jeg har skrevet lidt om ham andetsteds), som omtaler de tre eder i et brev til jøderne i Yemen, kaldet Iggeret haTeyman.. Brevet blev skrevet på et tidspunkt hvor jøderne i Yemen oplevede stor forfølgelse fra muslimsk side og rettede henvendelse til RaMBaM for at få at vide hvordan de skulle forholde sig til situationen.. RaMBaM afviser at de bør drage til det Hellige Land netop med fokus rettet på de tre eder..

Dette mener Satmar viser at det er Halachah (religiøs lov) der viser at jøderne ikke bør oprette en jødisk stat (og slet ikke i det Hellige Land)..
MEN! siger den anden side.. Dette kan ikke være Halachah fra RaMBaM, da det slet ikke bliver omtalt i hans Halachiske værk “Mishneh Torah”, der gennemgår forpligtelserne for jøderne.. Derimod understreger RaMBaM pligten for den enkelte jøde at forsøge at bosætte sig i det Hellige Land, ligesom han understreger at er man først immigreret til det Hellige Land, må man ikke flytte væk igen.. RaMBaM, siger de, forholdt sig til en konkret situation på et konkret tidspunkt..

Endeligt er der spørgsmålet om “midrashen” om de tre eder er en Midrash Halachah, altså en lovgivende midrash eller om det er en Midrash Agaddah, en fortællende midrash..

Så hele spørgsmålet om Satmar-jødernes modstand mod Israel findes i et internt religiøst spørgsmål, ikke et spørgsmål om arabernes rettigheder (mange Satmar-jøder bryder sig slet ikke om arabere, men det er en anden diskussion), og et spørgsmål der er utroligt kompliceret..

Jeg håber dog at kunne have givet en hvis forståelse af hvad den diskussion går ud på:o)..

Mvh

From → Israel, Jødedom

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: