Skip to content

En Shabbat i Østjerusalem

3. november 2009

Oprindeligt postet på TV2-blog 2/8-09

 

Så er vi igang med endnu en uge.. Denne Shabbat tilbragte jeg hos venner i Østjerusalem, ca. 500 meter fra den gamle by, en stadig i den arabiske del af Jerusalem..

Det var hos en familie af “bosættere”.. Disse farlige personager, der – om nogen – forhindrer fred mellem Israel og palæstinenserne..

De er blandt dem, som Obama og andre vil have fjernet fra Østjerusalem og Vestbredden..

Jeg vil ikke gå så meget ind på om det er rigtigt eller forkert, mere fortælle om mine oplevelser der..

Jeg startede med at gå fra den gamle by til deres hus, hvilket jeg blev nødt til at gøre af en omvej, grundet gravpladsen der ligger ved siden af den gamle by.. Det var varmt og jeg slæbte rundt på en taske fyldt med de fornødne ting for Shabbat.. Og, for at være ærlig, jeg var ikke helt tryg ved at skulle vade ind i et arabisk område, især fordi det er meget synligt at jeg er jøde, og i og med at jeg er jøde på vej til hvor jeg var på vej til, var jeg en af “dem”..

Ok, det var begrænset hvor nervøs jeg var, min ven ville ikke fortælle mig at gå dertil, hvis han regnede med at det ville inkludere nogen fare og jeg kom da også sikkert frem..

Deres hus, som de har købt på helt lovlig vis, ligger klemt inde ved gravpladsen, lige ved siden af en moské (som jeg skulle få et ganske nært bekendtskab med i løbet af mit ophold), med en fantastisk udsigt, både mod syd ud over Yehudah og ud over Tempelbjerget..

Jeg kunne naturligvis ikke lade være med at tænke meget over hele situationen, især fordi at vagter er påkrævet for at kunne bo hvor min ven bor.. Jeg oplevede også hvordan begge sider forsøger at gøre det lidt surt for hinanden, uden nødvendigvis at være klar over det.. Uanset hvad, så er hensynet til naboen ikke fantastisk stort..

Da vi bad aftenbøn og bød Shabbaten velkommen, startede et anlæg i “bosættelsen”, spillende Shabbatsange, MEGET højt og med MEGET dårlig lyd.. Hvis jeg havde været araber der boede lige ved siden af, eller bare i umiddelbar nærhed, ville jeg være temmelig irreteret over at skulle præsenteres for Shabbatsange på den måde..

Jeg talte med min ven om det og han kunne forklare, at det var en tradition som vinder mere og mere indpas i Jerusalem, baseret på tiden da Templet stadig stod.. Dengang blæste præsterne i et horn seks gange op til Shabbat, fra et tårn i det ene hjørne af Templet.. Inskriptionen for tårnet står stadig skrevet på en af de overlevende sten fra den tid, hvilket er ret imponerende et eller andet sted.. Nutid og fortid bliver forenet, og tiden er ikke-eksisterende i Jerusalem..

Anyway, jeg synes stadig at det var upassende, for man behøver jo ikke at irretere naboer unødigt.. Dog måtte jeg erkende at araberne heller ikke holdt sig tilbage.. Der var, går jeg ud fra, et bryllup som meget belejligt startede på Tisha b’Av (vores sørgedag), med masser af musik og fyrværkeri.. Og fyrværkeriet blev meget behændigt guidet ind over bosættelsen, så folk der bor der, ikke kunne undgå gener fra det.. Og musikken fortsatte til langt ud på natten..

Så er der moskéen.. Jeg er glad for at jeg ikke er nabo til en moské til hverdag.. I Tel Aviv hører man ikke meget til dem, da Tel Aviv er en udpræget jødisk by.. Der er moskéer og en stor arabisk majoritet i Yaffo, som er vokset sammen med Tel Aviv, men i selve Tel Aviv er der ikke nogen, så vidt jeg ved..

Men her var der en og det var man ikke i tvivl om.. Det var en meget interessant oplevelse, når de kaldte til bøn.. Først hører du en høj stemme i nærheden, der bevidner at der ingen gud er uden A-lah og at Muhammad er hans profet.. Så starter en stemme lidt længere væk, og da det er tidligt om morgenen, lægger man sig til at sove igen, da man er glad for at det bare var det.. Men det var det ikke, for den stemme man troede var moskéen lige ved siden af, var moskéen to kilometer væk.. Først hører du lidt skratten fra højtaleren der bliver sat til.. Og så starter det, en stemme der lige så godt kunne komme fra en meget inderlig person, der stod lige ved siden af og råbte ind i øret på dig.. Fem gange om dagen, fra meget tidligt til meget sent.. Og fem minutter efter bliver det hele lige gentaget..

Når det er sagt.. Jeg ville ikke kunne bo et sådan sted.. Risikoen for at blive angrebet, det ikke-eksisterende forhold til folk der skal forestille at være naboer.. Den mentale kamp der foregår mellem de to grupper.. Og så have børn der..

Mvh

From → Israel, Palæstina

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: