Skip to content

I begyndelsen – Part 1

3. november 2009

Oprindeligt postet på TV2-blog 9/6-09

 

Jeg tror ikke at der er en beretning i Bibelen, der har været så omdiskuteret som Skabelseseretningen.. Uanset om man er pro- eller imod en fundamentalistisk læsning af beretningen, så er det en ret interessant beretning, der reelt lægger op til både megen fordybelse, men nok også megen forvirring (og modstand, for dem der mener at det i det hele taget er noget vrøvl:o)..

Anyway, jeg vil da gerne give mit bud på en tolkning af beretningen:o).. Som nogle af jer derude muligvis ved, så er der “to” skabelsesberetninger eller i hvert fald to dele.. Jeg vil starte med den første her og så følge op med den anden, samt en redegørelse for forholdet mellem de to, som jeg læser det, i et følgende indlæg..

Først og fremmest må jeg nok lave en kortere redegørelse for en tolknings”teknik”, som man bruger inden for jødedommen: PaRDeS.. Det er, sjovt nok, det persiske ord for “paradis”, men her går det dog mere på en forkortelse for de fire tolkningsredskaber: Pshat (ligetil), Remez (antydning), Drash (at søge) og Sod (det skjulte)..

Pshat er den umiddelbare læsning, f.eks. at jorden blev skabt på seks dage, bum, færdig.. Remez, hvor du finder antydninger af, at det muligvis ikke er så ligetil (Ha’Aretz haytah tohu v’vohu – der sker et eller andet her).. Drash, hvor du forsøger at finde en dybere mening, ved at holde verset op mod andre steder i Torah.. Og endelig Sod, den “mystiske” indgang til tolkningen, Kabbalah:o)..

Jeg tror at allerede nu, har læseren fået en fornemmelse af, at jeg kommer til at præsentere noget lidt alternativt til den “almindelige” fundamentalistiske præsentation af jorden værende skabt på seks 24-timers døgn:o)..

Ok, Pshat:

Bereshit bara Eloqim et hashamayim v’et haAretz.. I begyndelsen skabte G-D himlene og jorden.. Sådan begynder den og gennemgår så de seks dage med skabelse, frem til den syvende dag, der blev helliggjort..

Umiddelbart virker det ikke helt indlysende, ikke engang for den der acceptere det som stående (og forholder sig strikt til Pshat):

Først blev lyset skabt og skilt fra mørket, dermed har vi dag og nat, men solen, månen og stjernerne blev først skabt på fjerdedagen? Hvad søren skulle så kunne give lys før det?

Anyway, De seks dages skabelselse forløber som følgende:

Dag 1: Himlene og jorden, samt lyset der skilles fra mørket..
Dag 2: Himmelvælvingen, der skiller “vandene” foroven fra vandene forneden..
Dag 3: Vandene forneden bliver samlet et sted og der fremstår tør land, hvorefter plantelivet skabes..
Dag 4: Solen, månen og stjernerne..
Dag 5: Livet i havet og fuglene..
Dag 6: Dyrene på landjorden og mennesket..
Dag 7: G-D stopper med at skabe og helliggør den syvende dag, der skal være en hviledag..

Ok, sababa, så har vi ligesom det på plads.. Folk vil naturligvis stoppe op og sige: “Hallo, jorden skabt før solen? Right.. Og hvordan kan man overhovedet tro på at jorden blev skabt på seks dage?”

Mja, gode spørgsmål.. For det første, spørgsmålet om tid (og nu begynder vi at komme til Remez;o):

På hebraisk er “dag” yom.. Det interessante ved dette ord er, at meningen af det dækker en tidsperiode, der har en defineret begyndelse og en defineret endelse, altså en periode som skiller sig ud [fra andre perioder].. Det kan være 24 timer, det kan være nogle millioner af år.. Så allerede nu ved vi, at det med de seks dage ikke er så ligetil..

“Jamen, der står: Og det blev aften og det blev morgen, den tredje dag, så det er et døgn vi taler!”, vil den kristne kreationist så bryde.. Javel, muligvis, men hvad søren sker der i tidsrummet mellem himlene og jorden blev skabt og så frem til slutningen på den første dag? Og hvad med det der gik forud?

Det interessante ved begyndelsen på Skabelsesberetningen er det første ord: Bereyshit.. I begyndelsen.. Det interessante er, at dette er starten af dette der efterfølgene omtales, altså himlenes og jordens begyndelse, ikke begyndelsen af den første dag.. Hvis det skulle have været altings begyndelse, så skulle der have stået: Barishonah, “Som det første”.. Så noget er der sket forud for dette..

At der ikke kan være tale om 24-timers døgn, baserer de Lærde videre på Pshat: Solen og månen blev først skabt senere, altså kan der ikke have været tale om 24-timers døgn, da de blev skabt så vi kunne fastsætte tider efter dem, OGSÅ 24-timers døgn, altså har der ikke været 24-timers døgn før dag fire..

Endvidere henviser de til (Drash) at en dag for G-D er som tusind år og tusind år er som en dag, altså kan vi ikke vælge at definere tiden for G-D..

Ok, men hvad så med rækkefølgen?

Se, det der fascinerer mig ved Torahen, er måden den åbnes for den der ønsker at afsøge dens hemmeligheder.. Den er som en væv, der sætter tråde sammen og danner et nyt mønster, PaRDeS er værktøjet vi bruger:o)..

Hvis vi tager de seks dage og stiller dem op i to rækker:

Dag 1 – Dag 4
Dag 2 – Dag 5
Dag 3 – Dag 6

Og derfra læser først linje, dernæst anden linje og så tredje linje, så kommer vi frem til en lidt anderledes rækkefølge:

Lys – Sol, måne og stjerner
Hvælving, landjord og vegetation – Liv i hav, fugle og landdyr

Det giver jo en helt anden version af Skabelsesberetningen, end den umiddelbare læsning (Pshat) lægger op til:

“I begyndelsen af Himlenes og jordens skabelse, skabte G-D lyset og skilte det fra mørket, ved fremkomsten af solen, månen og stjernerne, der skulle være tegn for mennesket, til fastsættelse af tider.. Derefter lod en hvælving opstå, der skulle skille vandene foroven, fra vandene forneden, og lod vandene forneden samle sig, så det tørre land kunne fremstå og skabe forudsætning for planteliv, liv i havet, liv der herskede i himlen og alle former for dyr på land.. Endeligt skabte G-D mennesket, der skulle herske over hele jorden.. Dette lod Han fremstå over seks “dage”, som et tegn for mennesket, at i seks dage skulle mennesket være aktiv, men den syvende dag, som G-D helliggjorde, skulle mennesket hvile og hellige G-D..”

Mja, det var så mit bud på første del af Skabelsesberetningen:o)

En længere artikel, der er inde på samme emner og har lidt af de samme tanker, kan læses her:

http://chaver.com/Torah-New/English/Articles/The%20Creation%20Weave.htm

Jeg må tilstå, at jeg har ladet mig inspirere lidt af den:o)..

Mvh

From → Jødedom, religion

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: