Skip to content

Inkompetence

3. november 2009

Oprindeligt postet på TV2-blog 20/1-09

 

Så er der et nyt indslag fra det israelske.. Denne gang en kronik af Shlomo Maital, som er akademisk direktør for Technion Institute of Management i Tel Aviv..

Kronikken blev bragt i Jerusalem Report d. 6. august 2007..

Inkompetence

I novellen fra 2003, beskriver sci-fi forfatteren Rob Grant en fremtidsverden, hvor “ingen fordomsfuldt kan afskrives fra ansættelse baseret på alder, race, tro, overbevisning eller inkompetence”. I denne verden “er dårligt det nye gode”.

Langt ude? Slet ikke. Denne verden eksistere i bedste velgående og kaldes den israelske regering. Og hvis du mener at det er uretfærdigt sagt, så har jeg beviser.

Premierminister Ehud Olmert er ansvarlig for min, min families og den israelske befolknings sikkerhed og velbefindene. Han talte til Caesarea konferencen, landets økonomiske elites årlige samling, d. 5/7. Han advarede om at Sderots indbyggere ikke skulle forvente at være fuldstændigt beskyttet mod Qassam raketter.

“Et land kan ikke beskytte sig selv ad infinitum”, sagde vor leder. Han langede ud efter medierne, ved at sige at “de ikke skulle opildne, ikke engang tavst, til krav fra borgerne som ingen almindelig regering vil kunne acceptere.

Krav? Det israelske folk beder om at deres valgte ledere accepterer ansvaret for deres sikkerhed. Men ak, vore ledere er inkompetente. De kommer med undskyldninger, ikke handlinger.

Sundhedsministeriet advarer om en forestående mangel på læger, sygeplejersker og hospitalpladser. Israel har det laveste antal af hospitalpladser pr. indbygger, bortset fra Tyrkiet. Men stadig udtaler finansministeriet at der ikke vil blive finansieret nye hospitalpladser de næste to år, selvom folk blev nødt til at ligge stimlet op i hospitalgangene under sidste vinters influenzasæson. Der eksisterer ikke et eneste hospital i Ashdod, en større by med et indbyggertal over 200.000.

Israel er blandt dem med det laveste antal af læger (3,53 pr. tusinde) og sygeplejersker (5,8 pr. tusinde) i vesten. Det tager syv år at uddanne en læge uden specialisering, og fire år at uddanne en sygeplejerske. Men alligevel har Israels medicinske uddannelsessteder ikke modtaget et supplerende budget. Hvis de modtog de budgetter i morgen, ville der stadig være krise indtil de nyuddannede ville være klar. Vore ledere er inkompetente.

Lignende eksisterende eller potentielle mangler findes der i computer udviklingen og teknisk design – hjørnestenen for Israels hightech økonomi. Universitetbudgetter nedskæres uafladeligt, inkluderet budgetterne for de fakulteter hvis dimittender der driver hightech. Men når ministrene i gennemsnit sidder i 14 måneder, hvorfor skulle de så bekymre sig? En eller anden lige så inkompetent vil overtage problemet.

Verdensomspændende kornpriser er steget, samtidigt med at lande bruger korn til at producere etanol grundet stigende oliepriser. Resultatet af dette er at møller har hævet deres melpriser med 30 til 40 %. Nogle basistyper af brød i Israel er priskontrolleret. Bagerier har bedt om at få hævet maksimumprisen med 12 % for at dække de ekstra udgifter til mel. Industriminister Eli Yishai fra Shas, afviser at underskrive bekendtgørelsen om at hæve brødpriserne, med argumentet om at han ikke vil ramme de fattige, mens han samtidigt beder om 22,5 millioner shekel (33 millioner kr.) i årlig kompensation til de fattige. Mens jeg skriver dette har bagerierne stoppet deres produktion af priskontrolleret brød, da de mister penge for hvert brød de bager.

Israels regering endte det første halvår af 2007 med et massivt budgetunderskud på 5,6 milliarder shekel (8,2 milliarder kr.) så Yishais foreslag vil blive godkendt før eller siden. Men hvorfor i alverden tager det for evigt at autorisere et indgreb som alle støtter? Hvorfor presse bagerierne til at strejke i det hele taget? Hvorfor får vi undskyldninger i stedet for beslutninger?

Under Libanonkrigen, byggede milliardæren Arkady Gaydamak en telby i Nitzanim på en nat og modtog tusinder af familier, der var på flugt fra det raket-hærgede nord. En inkompetent regering viser sig uduelig til at rejse et telt, for ikke tale om tusind. Og der er bunkevis af andre eksempler.

Jeg vil foreslå at filmversionen af “Inkompetent” bliver lavet i Jerusalem. Tro mig – castingen vil være barnemad og manuskriptet bliver skrevet dagligt.

From → Israel

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: