Skip to content

Religiøs Zionisme og den Sekulære jødiske stat

3. november 2009

Oprindeligt postet på TV2-blog 2/6-09

 

Så blev det vedtaget og her er synopsissen, som den (næsten) kommer til at se ud:o):

*—————————————*
Der er blevet redigeret lidt siden jeg satte indlægget ind
*—————————————*

Religiøs Zionisme i en sekulær jødisk stat – På vej mod et religiøst israelsk teokrati?

Hvad ligger til grund for opståen af religiøs zionisme og hvilke ideologier bygger den på? Hvad er bevægelsens  syn på Israels rolle som jødisk stat, samt dens betydning for statens udformning?

Jeg har valgt at beskæftige mig med dette emne af flere årsager. Først og fremmest fordi det er noget der står mig nært. Jeg har mange venner inden for miljøet, men føler stadig at jeg står lidt udenfor. Her har jeg muligheden for at dykke ned i bevægelsens tænker på et mere akademisk og rationelt niveau og få en anderledes indgangsvinkel til dem.
Noget andet er bevægelsens rolle i og forhold til Israel og bevægelsens betydning for Israel på en lang række punkter. Hvad enten det er Israels forhold til nabostaterne, til palæstinenserne, forholdene for konvertitter og jøder der vil flytte til Israel eller bare den daglige praksiske balancegang i et religiøst domineret Israel, har bevægelsen en betydning for hvordan landet udformer sig. Israel er et land med megen fokus og især bosætterne, som i stor udstrækning er tilhængere af bevægelsen, får megen mediebevågenhed. Deres handlen har og vil få stor betydning for Israels omdømme.

Jeg har valgt at disponere synopsisen på følgende måde:

En historisk gennemgang

Vigtige personer og deres ideologier

Er de ét eller mange

Politisk indflydelse

Konfliktpunkter

Betydning for udviklingen af jødisk selvforståelse i Israel

Religiøse zionister eller zionistiske religiøse

Konklusion

En historisk gennemgang

Den religiøse zionisme kan spores helt tilbage til starten af sidste århundrede, hvor den første religiøs-zionistiske organisation, Mizrah  blev oprettet i 1902 . I 1922 opstod der en udbryder-gruppe, HaPoel HaMizrahi, men de to grupper samledes i 1956 og blev til NRP . Her kunne det være interessant at se hvilke udtryk der har været i den religiøs-zionistiske bevægelse gennem tiden. Er det den samme forståelse vi ser fra bevægelsen under R. Avraham Isaak Kook, som den vi ser under Shlomo Aviner og andre i dag?

Vigtige personer og deres ideologier

Her kan der i sagens natur nævnes en læng række personer, men jeg vil forsøge at begrænse det til en fem-seks individer der har haft betydning, enten ideologisk/religiøst eller politisk. Helt grundlæggende er R. Abraham Isaak Kook, med sin (for nogle personer for) omfavnende ideologi i forhold til de sekulære zionister. En anden er sønnen R. Zvi Yehuda Kook, leder af Gush Emunim til sin død i 1982, der byggede videre på sin faders tanker om opbygningen af Eretz Yisrael. R. Shlomo Aviner som er leder af Ateret Cohanim Yeshiva i Jerusalem. Han opfattes som en af de spirituelle overhoveder inden for religiøs zionisme og har skrevet flere bøger med kommentarer til TaNaCh og rabbinerne Kooks bøger, samt generelt om ortodoks jødisk liv. Hanan Porat, som har en længere karriere både inden for militæret og i politik. Han har kæmpet mod mere moderate kræfter der har været for en tilbagetrækning fra Gaza og Vestbredden. Effi Eitam, kåret som krigshelt af staten og Ba’al T’shuvah ,  er tidligere leder af både NRP og Ahi, før det sidste parti blev indlemmet i Likud. Mordechai Eliyahu, tidligere Sfardisk overrabiner for Israel og medlem af Brit haKanaim.

Er de ét eller mange?

Nu er det svært at lave en fællesnævner for de religiøse zionister, hvilket også udgår af sidste punkt. …n ting er primær-gruppen som religiøse zionister, men derefter kommer alle sekundær-grupperne: Azhkenasim kontra Sfardim, venstre kontra højre, moderat kontra radikal og så videre. Er man Dati Leumi eller Hardal? Hvordan forholder man sig til bosættelserne?

Politisk indflydelse

Hvilken politisk indflydelse har de national-religiøse reelt haft? Kan man tale om nogle desiderede national-religiøse partier eller bliver der stemt over en bred kam? Umiddelbart vil man pege på NRP som de national-religiøses parti, men også partier som Shas,Likud, Tekumah  og Moledet tager stemmer. Selv på venstre-fløjen kan der findes religiøst-zionistiske stemmer, typisk på Meimad, tidligere ledet af Michael Melchior. Hvad betydning har bevægelsen haft for israelsk politik?

Konfliktpunkter

Der har været nogle afgørende punkter, der har haft radikal betydning for bevægelsen på flere fronter. Krigene i ’67 og ’73 gav et skub i bevægelsen, specielt bosætterbevægelsen, mens Baruch Goldsteins og Yigal Amirs handlinger skabte frustration og modstand rettet mod bevægelsen, samt intern reflektion. Intifadaerne har gjort deres og endeligt tilbagetrækningerne, først fra Sinaj i ’79 og især fra Gaza i 2005 har gjort flere religiøse zionister desillusionerede.

Betydning for udviklingen af jødisk selvforståelse i Israel

Her kan det være interessant at belyse hvilken betydning for jødisk selvforståelse i Israel religiøs zionisme har. …n ting er kampen for at beholde Vestbredden og Gaza i jødiske hænder, en anden ting er hvordan det national-religiøse udtryk påvirker den enkelte jøde i Israel i forholdet til hvordan personen opfatter sig selv og det at være jøde. Det er klart, at nogle skikkelser blandt de national-religiøse har haft lettere ved at påvirke ikke-religiøse end andre. F.eks. har R. Avraham Isaak Kooks mere tolerante og forsonelige attitude været nemmere at acceptere end f.eks. Baruch Marzels uforsonlige og konfrontationsøgende attitude. Men hvem af de to, hvis nogen af dem, tegner egentlig billedet for de national-religiøse i dag? Og hvordan former det opfattelsen hos de ikke-religiøse?

Religiøse zionister eller zionistiske religiøse

Et af de interessante spørgsmål når det kommer til religiøse zionister, er hvad det religiøse egentlig fokuseres på. Taler vi om Torah-observante zionister, der forholder sig til traditionel rabbinsk tolkning af Torah og Talmud, eller er det i virkeligheden en jødisk religiøsitet der har fokus på Israel som noget ophøjet? Zerah Wahrhaftig  udtalte om bl.a. Porat:

”The National Religious Hardliners, like Hanan Porat, felt that the life of every Jew had to be in the service of the Jewish Trinity: Am Yisrael (the People of Israel) and Torat Yisrael (the Torah of Israel) in Eretz Yisrael (the Land of Israel). They began to concentrate more on the last component at the expense of the religious one…”

Konklusion

Jeg vil her forsøge at opsummere hvad jeg har gennemgået, samt give svar på de rejste problemstillinger. Oprettelsen af den religiøse zionisme er forholdsvis lige til at redegøre for, men hvad der er interessant er hvordan og, især, hvor meget bevægelsen har fået lov til at præge Israel frem til i dag. Hvordan ser fremtiden ud for bevægelsen?

Litteratur:

A People Who Live Apart – Els van Diggele

Jews in Israel – Uzi Rebhon & Chaim I. Waxman

Israel and the Politics of Jewish Identity – Asher Cohen & Bernard Susser

What Shall I Do With This People? – Milton Viorst

A History of Modern Israel – Colin Shindler

Abstract from Conference on Dynamic Jewish Belonging (13/6-2004):
Fundamentalist or Romantic Nationalist?  – Shlomo Fischer

Disengaging – Soul Searching – Eretz Acheret, Autumn 2005

Mvh

PS. Jeg har forsøgt at redigere så det bliver til at læse..
PPS. Jeg bliver ikke bedømt for selve synopsissen, kun fremlæggelsen af den;o)..

From → Israel, Jødedom

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: