Skip to content

Forfejlet kritik..

5. november 2009

 

Ok, jeg har i længere tid undgået alt hvad der hedder debat mellem ateister og religiøse, simpelthen fordi jeg synes at hele diskussionen om hvem der har ret, er tåbelig.. Det her er jo ikke et spørgsmål om hvad man kan bevise, uanset om man vil bevise eller modbevise eksistensen af noget guddommeligt.. Det er et spørgsmål om overbevisning, kort og godt..

Naturligvis bygger den overbevisning på erfaring og viden (eller mangel af samme), sådan er det og det kan man nok ikke gøre så meget ved..

 

Jeg kan ikke få en ikke-religiøs person til at forstå, hvorfor det er så fantastisk at være religiøs og “underlægge” sig et sæt G-Dsgivne regler, simpelthen fordi det er noget der skal udleves for at forstå det.. Jeg kan måske forklare det, så den ikke-religiøse kan have en fornemmelse af hvad der går sig på i mit hoved (blandt alle mulige andre ting), men jeg kan ikke give den dybe inderlige forståelse af det.. Bevares, en psykolog kan muligvis teorisere over det, men forstå det? Nej.. Ikke med mindre han selv oplever det..

Det er det samme når man skal forklare en samfundsstruktur eller en kultur.. Man kan teorisere og anskue den udefra, men for fuldt ud at forstå hvad der sker, skal man være en del af det..

 

Når man følger hele debatten om religion og religionens/ernes rolle her i Danmark, så bliver man – i hvert fald som religiøs – til tider lidt paff.. Udsagn som “religion skal væk fra det offentlige rum”, “religion skal kun tillades bag hjemmest fire vække” og andre lignende udsagn, vidner om et religionsforskrækket samfund, som vitterligt ikke har megen indsigt i det at være religiøs (og muligvis heller ikke et ønske om det?)..

Man vil forbyde religiøse symboler som f.eks. tørklædet, først og fremmest i offentlige hverv (noget jeg tilslutter mig til en hvis grad, i hvert fald for visse offentlige embeder, som f.eks. politi, dommerstanden og lignende), men sidenhen helt i det offentlige forum?

 

Nogle ateister har udtalt, at de ikke vil have trukket religion/er ned over hovedet, som argument for at forbyde religiøse symboler fuldstændigt.. Der undrer jeg mig, for hvordan søren får det trukket noget som helst ned over hovedet, ved at se en muslimsk kvinde med tørklæde, en jødisk mand med kippah (kalotten) eller en hvilken som helst person med kors? Ved at forbyde den slags, gør de jo netop det mod andre, som de ikke vil have at religiøse gør mod dem, nemlig at trække deres egen overbevisning ned over hovedet på os..

 

Men det stopper ikke der.. Nogle ateister argumenterer for at det skal være ulovligt at pådutte børn ens religiøse overbevisning, børn må simpelthen ikke opdrages religiøst.. Vi taler ikke bare om omskæring her (som er en diskussion for sig), men simpelthen det, at du ikke må opdrage barnet til at I, i jeres familie, er troende, uagtet om det så er kristent, muslimsk, jødisk eller noget helt fjerde..

Men hvad så? Ja, hvad er det eneste alternativ? At du opdrager barnet til at være ateist.. Disse ateister, der argumenterer for dette, vil altså gå så langt, at de vil have deres overbevisning helt ind i religiøses/troendes hjem.. Hvem tvinger lige hvis overbevisning ned over hovedet på andre her?

 

Ingen holdninger eller overbevisninger er neutrale, uanset om du er religiøs eller ej.. Det er altid subjektive holdninger, der bygger på din viden, din erfaring og din indsigt i den eksisterende verden.. Nogle tror på noget guddommeligt, andre ikke.. Nogle tror på at det guddommelige er noget spirituelt og at du ikke er bundet af regler, men af relationen til dette guddommelige, nogle ikke og nogle tror på mere end det..

 

Det er ikke om vi opdrager vore børn til at tro/ikke tro, men accept af at andre tænker anderledes end os, der skaber et bedre og mere tolerant samfund.. Disse ateister – og jeg tænker absolut ikke på alle ateister her, mange er fantastiske mennesker – er ikke med til at skabe et bedre og mere tolerant samfund, tværtimod, de går nøjagtig i den fælde, som de anklager religion for at have skabt..

 

Og så lige et angreb på påstanden “religion er roden til alt ondt”.. Nej, gu’ er den ej.. Mennesket bliver ikke bedre af at give alt muligt andet skylden.. Hvis jeg laver noget lort, så er det fordi jeg er en idiot, ikke fordi jeg er religiøs.. Gad vide hvad man vil finde på af undskyldning, for en ateistisk idiot?

 

Tag vare på jer selv derude.. Og forsøg at se medmennesket i din næste, næste gang du render ind i en fremmed, uanset hvem han er og hvordan han klæder sig.. I har helt sikkert et eller andet til fældes, om ikke andet, så fokusér på det.. Ik’?

 

Mvh

From → religion, Samfund

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: