Skip to content

Hetz på muslimer?

9. november 2009

Her på det sidste har der været lidt snak om hvorvidt muslimske imamer, har det hårdt (for hårdt) på internettet..

Noget af denne debat, kan bl.a. følges på Religion.dk, hvor man kan læse om reaktioner på Ahmed Akkaris meddelelse om, at han ikke længere vil svare på spørgsmål om Islam på sitet.. Der er både forsvar for Akkari, samt kritik af ham (primært på læserdebatten)..

Også Abdul Wahid Petersen har været i søgelyset, efter hans exit i Deadline (hele debatten med Kristina Abu Aamand her)..

 

Muslimer føler sig udsat for hetz her i Dk, om det så er Muhammad-tegningerne, om det er i forhold til indvandre-debatten, spørgsmålet om moské-bygninger og så videre..

 

Jeg ved ikke om jeg vil sige, at muslimer er udsat for en decideret hetz.. Eller, jeg mener ikke, at muslimer er udsat for en overordnet hetz, fra hele den danske befolkning, omend der helt sikkert er grupper der hetzer muslimer.. Om DF er en af de grupper, kan jeg ikke benægte (uden at ville kæde det sammen med racisme)..

Ja, muslimer og Islam i Danmark udsættes for en hård kritik, en kritik man ikke oplever mod f.eks. hinduer, sikher, buddhister eller andre trossamfund (dog er kristendommen og kristne udsat for samme niveau, men i en anden form).. Det er svært at benægte det, når man tænker på hvor stort fokus der har været på f.eks. spørgsmål som halal, svømmehalle, moskéer, tørklæder og så videre.. Fra visse grupper i samfundet, bliver muslimer ligefrem set som femte kolonner, tikkende bomber der bare venter på at blive fyret af.. Endnu værre er det, at vi ikke engang kan vide hvem disse personer er, så hvordan kan vi overhovedet stole på muslimer, når vi ved at de har pligt til at lyve til fordel for Islam?

Personligt synes jeg at det er en trist udvikling vi oplever, med den grad af mistænkeliggørelse af en større gruppe danskere, hvor langt de fleste af dem bare vil skabe et godt liv, uden at gøre alt for stort væsen af sig.. Men måske er det her hele problematikken ligger? Ja, langt de fleste muslimer, vil bare gerne skabe et godt liv, uden at gøre alt for stort væsen af sig, men desværre er der de, der netop gerne vil gøre et stort væsen af sig..

I perioden med Muhammad-tegningerne, havde islamisk trossamfund travlt med at profilere sig selv, ligesom en delegation af imamer havde det, dog i andre dele af verden.. Men taler de på vejne af alle landets muslimer eller kun en mindre gruppe? Tilsyneladende ikke altid, hvilket bl.a. denne artikel viser..

Også en gruppe som Hizb’u-Tahrir har det med at profilere sig selv, men heller ikke de finder en større opbakning blandt danske muslimer..

Muslimerne i Danmark er en broget flok.. Ikke alene skelnes der mellem sunni og shi’a, men også de kulturelle tilhørsforhold.. En tyrkisk muslim tænker ikke nødvendigvis som en pakistansk muslim..

Problemet er bare, som jeg ser det, at når medierne meddeler om at Hizb’u-Tahrir siger dette eller Islamisk Trossamfund siger dat, så mangler man viden om, hvem de egentlig repræsenterer, det tolkes for let som, at de repræsenterer en stor del af danske muslimer, hvilket de nødvendigvis ikke gør.. Så det er for nemt, bare at slå alle muslimer over én kam, i fordømmelsen af de dårlige sider af Islam eller muslimer..

 

Omvendt så må muslimer i Danmark nok også tage noget af ansvaret for forholdene på sig selv.. Generelt set, har der været en tendens til, at man går i forsvarsposition ved kritik, hvilket kun forstærker folks fornemmelse af, at der er noget om kritikken.. Man behøver ikke at tolke alt som racisme, selvom det ikke er altid er rart at få kritik..

Men at debatten er blevet sådan, at man nærmest graver sig ned i grøfter og nægter at lytte til andre, er nu ikke kun muslimernes skyld, det rammer vidst ret bredt..

 

I et samfund som det danske, skal der være plads til kritik.. Uagtet at det er kritik af ens religion (eller mangel på samme), om det er ens levemåde eller om det er ens udsagn.. Men kritikken bør altså også være saglig og fair.. Det bliver kritikken ikke ved at man nægter at lytte til hvad den anden person reelt siger, men i stedet forholder sig til det man forestiller sig at den anden siger.. Kritikken bliver heller ikke saglig af at angribe den andens person eller mistænkeliggøre ham/hende..

I de to konkrete eksempler jeg har fremhævet, Ahmed Akkari og Abdul Wahid Petersen, kan jeg reelt godt forstå deres reaktioner.. Kritikken har ikke altid været fair, oftest unødig hård.. Og udfaldene har til tider været desideret fjendtlige..

From → religion, Samfund

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: