Skip to content

Styr på eksamenerne (!?)

12. november 2009

 

Ja, så blev den første pensumliste afleveret..

 

Efter jeg var en tur i Zahra Books, for at se om jeg kunne finde noget relevant, endte jeg med fem bøger om Shari’á og Fiqh, så mit opgaveemne skiftede selvsagt fokus fra Ishma’el til Komparativ lov i Jødedom og Islam.. Bliver interessant at sætte mig ind i de to lovsystemer og finde ud af hvad de har til fælles og hvad der er af forskellige.. Mit fokus er primært på opfattelser og forhold til lovsystemerne, ikke så meget de desiderede bud de skulle have tilfældes..

Så det bliver noget med at jeg skal kigge på hvordan man finder frem til grundlaget for lovene, hvordan de udvikles og implementeres og generelle forhold og syn på dem..

Nu er et eksempel på Halachah, at der er forskellige baggrunde, former for og grader af love.. F.eks. skelnes der mellem Halachah d’Orayta (fra Torah) og d’Rabbanan (rabbinsk).. F.eks. forholdet mellem Yom Kippur og Hanukkah, hvor Yom Kippur er en bibelsk bestemmelse, er Hanukkah en festperiode, som er baseret på en historisk hændelse, som rabbinerne har ment man skulle ihukomme og fejre efterfølgende.. Hvor d’Orayta altid bliver fastsat ud fra den mest strikse tolkning (for at være sikker på at man ikke bryder et eventuelt bud), bliver d’Rabbanan altid fastsat ud fra den mest lempelige tolkning (fordi man ikke vil overbebyrde folk)..

 

Et eksempel fra Islam, kan være forskellen på betydningen og forholdet mellem et begreb som Ahl al-Kitab (Bogens folk), som er et korannisk begreb, og Ahl al-Dhimmah (de beskyttede folk) som er et rent juridisk begreb..

Ahl al-Kitab er som udgangspunkt jøder, kristne og sabbierne (som man ikke ved helt sikkert hvem er, men den mest udbredte teori er, at det er mandæerne, mens nogle mener at der kan være tale om zoroastrere), men er siden blevet et begreb der dækker alle folk, som har fået en åbenbaring (som folk – altså fået sendt profeter eller det man vil opfatte som profeter), hvilket bl.a. kan ses ved Islams udbredelse i Indien, hvor hinduere også blev opfattet som Ahl al-Kitab.. Ahl al-Kitab er et begreb der dækker alle denne slags grupper, uagtet om de befinder sig i eller uden for islamisk overherredømme, Dawlat Islam..

I modsætning er Ahl al-Dhimmah, kun folk som bor under Dawlat Islam (og ikke er muslimer).. De er forpligtede til at betale Jizyah (det der kaldes kopskat) og/eller Kharaj (landbrugsskat, for besiddelse af jord).. De er til gengæld ikke forpligtet til at betale Zakat, som muslimer ellers er det, da det er en forpligtelse kun givet til muslimer..

Her er måske et interessant forhold.. I Jødedommen er en jøde forpligtet til at holde Shabbat, hvor han har forbud mod at lave det der kaldes “melachot” (arbejder).. Dem er der 39 af.. Det kan f.eks. være at man ikke må tænde ild på Shabbat, at man ikke må tilberede mad og så videre.. Så er der selvfølgelig diskussioner om hvordan det skal forståes, hvornår man gør det ene og det andet, men det er en anden (og meget længere) snak.. De 39 melachot er tilknyttet Templet, men forbuddet er generelt.. Disse 39 melachot er en jøde forpligtet til, MEN, de gælder ikke ikke-jøder.. Faktisk må en ikke-jøde IKKE holde forbuddet mod de 39 melachot (i fuld udstrækning), så han ender med at holde Shabbat som en jøde.. Grunden til dette ligger i, at forbuddet (eller buddet om at holde Shabbatten hellig på denne måde) er en velsignelse – en gave – givet til det jødiske folk.. Så interessant nok er en forpligtelse, noget som kan opfattes som gørende noget mere besværligt, opfattet som en velsignelse, der ikke er alle forundt..

Kan det samme ligge bag Zakat? Kan der ligge en opfattelse af, at forpligtelsen til at betale Zakat er en velsignelse, som ikke-muslimer ikke har ret til at påtage sig? Det er én af de ting jeg skal finde ud af..

 

Så nu ligger der en masse læsearbejde foran mig:o).. Denne opgave er en synopsis, som jeg skal fremlægge mundtlig.. Jeg har resten af denne måned og hele næste måned til at forberede mig, så det skulle nok kunne lade sig gøre..

 

Så er der Moderne Jødisk Historie (og videnskabsteori), som er en skriftlig hjemmeopgave på 15 sider..

Jeg har vidst gjort mig en del tanker om den opgave, både i mit hoved og her på bloggen:o).. Men kort sagt, så vil jeg forsøge at redegøre for de to begreber; Anti-Semtisme og Anti-Zionisme, og derefter forsøge at redegøre for om der er en forbindelse mellem de to eller om man bør holde dem adskilt.. I dette vil jeg også komme ind på hvordan de får deres udtryk i henholdsvis Europa og i den arabiske verden.. Skal nok blive spændene:o)..

Den skal jeg så aflevere d. 17/12, så er mere eller mindre igang med skrivningen:o)..

 

Så er der hebraisk litteratur og kommunikativt hebraisk 1+2.. Der ved jeg ikke hvornår jeg skal op endnu, men der er jo ikke meget andet for end bare at oversætte og øve mig:o).. Så hvis der er nogen derude, der gerne vil prøve det hebraiske af eller foretrækker at tale det, så er I velkomne;o)..

 

Mvh

From → studie

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: