Skip to content

Jødedom med islamiske termer?

3. februar 2010

Jeg fik en respons i dag.. En god ven ville vide, hvorfor jeg ofte – når jeg skal forklare noget i Jødedommen – bruger islamiske termer.. Jeg var egentlig ikke klar over, at jeg gjorde det, men jeg afviser ikke at det sker nu og da:o)..

Men umiddelbart gør jeg det, fordi der er så mange sammenfald mellem Jødedom og Islam, at det gør det lidt nemmere, da mange synes at vide om ikke meget, så i hvert fald en smule om Islam og diverse termers betydning.. Det er jo ikke kun begreberne i sig selv, men i det hele taget.. F.eks. får jeg ofte spørgsmålet “I spiser heller ikke svinekød, ligesom muslimerne, vel?” og “Beder I også fem gange om dagen, som muslimerne?” Egentlig bør begge spørgsmål få et “nej” som svar.. Jøder afholder sig ikke fra svinekød, som muslimer gør det.. For os begge gælder det, at det er noget religiøst, men hvor muslimerne baserer sig på Koranen, baserer vi os på Torahen.. Og svinet er et eksempel på en definition af dyr, som af Torahen beskrives som urene.. Men alligevel, ja.. Ligesom muslimer ikke spiser svinekød, spiser jøder ikke svinekød.. Og ligesom muslimer bedre flere gange om dagen, beder jøder også flere gange om dagen, omend det ikke er på samme måde som muslimer og heller ikke (officielt) lige så mange gange (vores bønner er til gengæld længere;o)..

Men hvad så ellers? Jeg er måske præget lidt af, at jeg lige har gennemgået et kursus i komparativ religion og derfor ikke helt kan lade være med at beskrive religioner i sammenlignelige termer, som Halachah/Shari’âh, Torah/al-Qur’ân og Zakat/Tzedaqah.. Det er jo ikke de samme ting, men forståelsen og opfattelsen af dem, minder i så stor grad om hinanden, at for den ikke-kyndige, giver det mening, når man skal forklare hvad det ene betyder i den pågældende religion.. Jeg kunne sagtens begynde at skrive en længere afhandling om forskellene i Halachah og Shari’âh – de er der – men det er jo ikke det den ikke-kyndige efterlyser, men forståelse af hvad begrebet betyder for – i jøders tilfælde – for jøder..

Men hvorfor bruger jeg så ikke kristne termer? Sandt at sige, så er der ikke så mange kristne begreber, der går igen i Jødedommen.. F.eks. bare et centralt begreb som “frelse”.. Det er to forskellige ting, alt afhængigt om man taler om frelse i Jødedommen eller om man taler om det i Kristendommen.. I Jødedommen er “frelse” at få lov til at dyrke vores religion i det Hellige Land uden at skulle være bange for at de ikke-jødiske nationer, skulle finde på at overfalde os – i Kristendommen er det den enkelte der frelses fra syndens åg og får lov til at opleve paradis (endnu et begreb, som er forskelligt fra Jødedom til Kristendom)..

Men hvorfor overhovedet bruge sammenlignelige termer? Hvorfor ikke bare forklare hvad begreberne betyder? Tja, godt spørgsmål.. Igen, måske er jeg bare blevet præget af det netop overståede kursusforløb.. Måske antager jeg bare, at alle ved hvad de islamiske termer overhovedet betyder.. Måske er det forkert af mig, at bruge islamiske termer (såfremt det er så slemt, som det blev fremstillet over for mig) i det hele taget..

Bare et par tanker:o)

Hav en dejlig dag..

From → Jødedom, religion

2 kommentarer
  1. finn rasmussen permalink

    det “hellige land” . store ord om en krigsførende besættelses magt. Hop nu inden for egene grænser og vær hellig der.

  2. Hej Finn..

    Tak for kommentaren, som jeg ikke rigtig kan se hvad har med noget som helst i mit indlæg at gøre? Måske du skulle læse det én gang til?

    Jøder er ikke en “besættelsesmagt”, vi er borgere i en lang række lande, hvor vi udgør minoriteter, som visse steder har det godt, andre steder mindre godt..

    Så præcis hvilke grænser taler du om her?

    Mvh

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: