Skip to content

En kilde til forvirring..

9. februar 2010

Noget der til tider irriterer mig lidt, når jeg hører medierne dække begivenheder i Israel, er deres brug af termen “ultraortodoks”.. Tilsyneladende, skal man tro måden det bruges på, så taler vi her om en homogen masse, som ikke afviger i holdninger eller tanker.. Går du i sorte bukser, hvid skjorte, sort jakke og med sort hat, så er du ultraortodoks, en benævnelse der i sig selv er lettere vildledende, som noget der er “overdreven” religiøs eller bare ude på et plan, hvor det er hinsides vores forestillingsevne..

Det sagt, så er der en fælles betegnelse for de “religiøse”, dem man vil kalde for “ultraortodokse”, på hebraisk; Haredim (חרדים), som betyder “de der frygter G-D”, i forståelsen at de lever et liv i ærefrygt for G-D.. Grunden til, at jeg sætter religiøs i citationstegn er, at der er mange religiøse grupper, så det ville være forkert af mig, at omtale haredim som “de religiøse”.. Og det er ikke kun de “sortklædte”, som er haredim.. Der er en betegnelse for en anden gruppe; “Hardal”, der har en dobbelt betydning; nemlig en forkortelse af “haredim datim leumi”, som betyder “nationalreligiøse haredim”, haredim som er zionister, samt ordets reelle betydning, sennep.. Hardal går – forholdsvist – normalt klædt (om man vil), men er ellers ganske som de fleste haredim, omend at de sædvanligvis er positive overfor Israel, hvilket der også er grupper blandt de “sortklædte” haredim der er, som f.eks. Habad-Lubavitcher, omend de ikke er decideret zionistiske.. Men så kan man jo så diskutere, hvad det betyder at være “zionist”..Men hardal vil – sjovt nok – ikke blive omtalt som “ultraortodokse”, men som højreekstremistiske religiøse, omend du kan finde hardalim også på venstrefløjen (men hvorfor være nuanceret).. Grunden – tror jeg – er at de tit bliver forvekslet med Datim Leumi, nationalreligiøse, som har mindre religiøs profil, omend de dog er religiøse.. Nationalreligiøse er Israels “moderne ortodokse”, der bygger på bl.a. R. Samson Hirsch og diverse nationalreligiøse grundkilder, som f.eks. Mizrah og R. HaKohen Kook samt dennes søn (de sidstnævnte spiller også en stor rolle for Hardal)..

Men hvad så med de “ultraortodokse”? Som sagt, så er det ikke så en homogen gruppe, som medierne gerne vil gøre dem til.. For det første er der diverse overordnede religiøse strømninger, som f.eks. Hassidim og Litvakim (og jeg skal undlade at gøre det endnu mere forvirrende ved at dykke for meget ned i nuancerne ved litvakim – generelt er det en fælles betegnelse om alle haredim, som ikke er hassidim).. Hos hassidim er der så endnu flere grupper, som har forskellige holdninger til forskellige religiøse emner.. Der er f.eks. Satmar, Habad og Breslover, som lige umiddelbart er blandt de mere kendte grupper, men som har klare forskelle i holdninger, både til Israel, praktiserende kontra ikke-praktiserende jøder og ikke-jøder..

Jeg nævnte Datim Leumi, de nationalreligiøse, som er en betydningsfuld gruppe i Israel.. Egentlig er det ikke så nemt at differencere mellem dem og hardal igen, det er primært et spørgsmål om grad af religiøsitet.. Man kunne måske sige, at hvor de nationalreligiøse lægger mest vægt på det nationale, lægger hardal mest vægt på det religiøse, samtidigt med at mange hardal ikke føler lige så stor grad af forpligtelse over for staten, som de nationalreligiøse gør..

På den anden side af de nationalreligiøse, finder vi Masortim, som kommer af “Masoret” – tradition, som er traditionelle jøder, primært af sfaradi baggrund (især mizrahi).. De er ikke “konservative”, som man finder dem i USA, hvor nogle konservative jøder gerne vil opfattes som “masortim”, da de lægger stor vægt på traditioner.. Masortim, i Israel, er typisk jøder der har stor respekt for religionen og de religiøse, omend de ikke selv er så praktiserende.. De kan sagtens tage i byen og feste eller sidde og se fjernsyn på Shabbat, uden at tænke stort over det, men de ser typisk op til den religiøse, som vier sit liv til religionen.. Mange masortim stemmer typisk Shas og ligger til højre på de politiske spekter, hvilket primært skyldes sikkerhedsituationen.. Blandt masortim kan der være stor forskel på den kulturelle baggrund, som ikke er umiddelbar for det utrænede øje.. Det er ikke lige meget om du er marokkansk jøde eller om du er irakisk jøde og vé den der kommer til at kalde den ene for det andet..

Den sidste overordnede gruppe af jøder i Israel, er de sekulære, Hilonim.. Jeg må tilstå, at jeg har forsøgt at give en beskrivelse af dem, men hver eneste gang jeg forsøger, ender jeg i en generalisering jeg egentlig ikke kan stå inde for.. Så jeg vil lade den ligge ved det, de kan få lov til selv at fortælle hvad den enkelte står for og det er vidst også sådan de fleste vil have det:o)..

Når alt dette er sagt, så håber jeg at det giver et indtryk af et land, som ikke er så homogent som medierne til tider fremstiller det.. Når man taler om Israel, er det første man skal gøre sig klart, at landet er langt fra at have en enhedskultur, som vi ellers har det i Danmark.. Man kan ikke bare tale om Israel og israelere ud fra en generel vending og så tro, at nu har man ramt spot on.. Det har man aldrig.. Den eneste måde man virkeligt kan komme til at forstå israelerne, er ved selv at opleve dem.. Så, yalla, afsted ned og besøg dem;o)..

Mvh

7 kommentarer
  1. Hej Quley
    Ja, jeg tror ikke medierne ikke har styr på hvad de slynger ud, sådan er det jo også, når de dækker over muslimer, når man har langt skæg eller tørklæde, så ender det med, at man er fundamantalist, islamist og man kan blive ved!

    ps: Desuden, en spændende blog🙂

  2. S”A Güley

    Shmuel;o).. Nej, generelt lever medierne jo af at smide overskrifter ud, som fanger folks interesse, hvorefter de følger op på overskriften med en overfladisk nyhedsanalyse.. Man kan vel ikke bebrejde dem, de sælger jo bare, hvad folk gerne vil have og folk gider ikke give sig tid, til de længere nyhedsanalyser..

    Og så er det jo typisk, at man gerne vil kunne smide folk i en kasse, så man ikke skal bruge for meget tid på at læse personen at kende:o)..

    Og tak:o)

    Mvh

  3. AagePK permalink

    Det er da vist også noget nær en uoverkommelig opgave, du har påtaget dig der, ikke? Hvor to jøder er forsamlede, er der tre meninger, var det ikke sådan, de sagde? Og de romerske kaptajner blev rådet til ikke at have flere jødiske søfolk ombord, end de havde master til at binde dem ved, når de begyndte at diskutere, har jeg hørt.
    Nå, spøg til side: jøder, muslimer, sydslesvigere og danskere, vi bliver jo alle ramt af generaliseringerne. Det værste er så, at vi selv labber dem i os og bruger dem mod andre.
    Men det er et rimeligt godt forsøg, og en spændende blog, jeg har fundet her via dit indlæg på Gülay’s side.
    Men jeg kan ikke greje den der foroven: Welcome back AagePK. Har jeg været her før?

  4. Hej Aage:o)

    Eller beretningen om jøden, som havde levet alene på en øde ø flere år.. Da han blev fundet, spurgte kaptajnen på skibet ham, hvad han havde brugt tiden på.. Jøden – lad os kalde ham Isak – viste kaptajnen til en by han havde bygget på den anden side af øen.. Kaptajnen gjorde store øjne, der var alt hvad man ellers finder i en by.. Et rådhus, hospital, en skole, et bibliotek og så videre.. Bagefter kunne kaptajnen ikke skjule sin forundring, men han havde alligevel et spørgsmål.. “Sig mig, Isak.. Du har bygget alt hvad der ellers er i en by, rådhus, bibliotek, skole og så videre.. Men jeg lagde mærke til, at hvor du kun havde bygget én af alle ting, så var der to synagoger?” Isak svarede “Ja, den du så først, det er der jeg plejer at komme for at bede, mens den anden” fortsatte Isak med en stram mine, “Dér kommer jeg IKKE!”..

    Ellers velkommen til:o).. Og nej, jeg ved ikke hvor dig og min blog har mødt hinanden før, men måske skulle jeg tage mig en seriøs snak med den, om hvad den laver når jeg ikke er til stede..

    Mvh

  5. AagePK permalink

    Tak for velkomsten!
    Det er jo bare én af de interessante ting ved den jødiske kultur: jeg kender ingen, der er så god til at fortælle gode jokes om sig selv, og samtidig næsten ingen jokes har om andre; jeg har ihvertfald ikke hørt nogen.

  6. Hvis jeg skal være ærlig, så har du ret i, at vi ikke fortæller jokes om andre, men det betyder ikke, at vi ikke er blege for at diskutere “de andre”.. Desværre.. Jøder kan være lige så fordomsfulde som alle andre mennesker..

    Men du har ret i, at vi godt kan lide en god joke og vi er ikke bange for selv at være genstand:o).. Nu jeg tænker over det, så er der dog jokes om andre, som en joke om Hitler og Göring der var ude og gå en tur.. De kommer forbi en sandsigerske og Hitler vil spåes, så de to går indenfor.. “Velkommen indenfor, hvad kan jeg gøre for dig?” spørger sandsigersken.. Hitler svarer “Jeg vil vide hvilken dag der bliver min dødsdag!”.. Sandsigersken svarer hurtigt “Det bliver en jødisk helligdag!” “En jødisk helligdag?” spørger Hitler undrende, “Hvilken?” sandsigersken svarer “Det ved jeg ikke, men den dag du dør, bliver en jødisk helligdag!”.. I dag findes den også i en mere moderne udgave, med Ahmadinejad i hovedrollen i stedet for Hitler:o)..

    Det kunne være, at jeg skulle skrive nogle indlæg om jødiske jokes:o)..

    Hav en god dag..

  7. AagePK permalink

    Some years ago two low paid members of the East End Jewish community, having saved up for the purpose, bought themselves a motor car. The day after taking possession of the car they decided to go for a run in the country and set out with Isaac at the wheel. After going some distance they found that they were running short of petrol and driving into a small filling station drew up behind a car filling at the pumps. When this car moved off, the station attendant moved over to the following car.
    “Juice?” he asked.
    “Vell, vat if ve are?” replied Isaac ndignantly, “don’t ve get no petrol?”
    Fordomme er jo ret beset rettidig omhu, en beskyttelse mod det ukendte, der kan overkommes ved samtale i et personligt møde. Så må dommen falde derefter.
    Jeg har mere ondt af dem, der ikke engang tør komme frem til mødet, fordi de lader sig holde tilbage af andres fordom, f.eks dem, de opfatter som autoriteter.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: