Skip to content

“De skide arabiske jøder og deres underlige musik!”

10. februar 2010

Jaok, overskriften er mere for at skabe interesse end for at tilkendegive hvad jeg mener om “arabiske jøder”:o)..

Jeg nævnte dem i mit sidste indlæg “En kilde til forvirring”, ligesom jeg har nævnt dem andre steder.. Dog ikke som “arabiske jøder”, men med betegnelsen “mizrahim”..

Mizrah (מזרח) er det hebraiske ord for øst, så en “mizrahi” er altså en “østlænding”, omend betegnelsen kun dækker jøder, i en moderne kontekst og fra arabiske lande (der er lidt uenighed om hvorvidt persiske jøder også skal gå under betegnelsen “mizrahim”, personligt mener jeg det ikke, men det vil jeg komme ind på senere).. Det er måske en lidt fjollet betegnelse, eftersom jøder fra Maghrib (Nordafrika) som ligger vest for Israel, også går ind under denne betegnelse.. Mizrahim hører så under den Sfaradiske Minhag, altså en tradition der omfatter en del jøder fra den ikke-vestlige verden, omend der skam er mange sfaradim i Europa og Nordamerika..

Nu har den opmærksomme læser nok lagt mærke til, at jeg bruger citationstegn, når jeg skriver “arabiske jøder”.. Det er der en grund til, nemlig at jeg definerer mellem “araber” og “jøde” som to forskellige (men dog tæt forbundne) etniske størrelser.. “Arabiske jøder” er jøder, der har levet i en arabiske kulturverden, talt arabisk som talesprog, hørt arabisk musik (hvad det så end er for en størrelse) og primært levet under muslimsk styre.. Det har også sat sit præg på deres hebraiske, som har en kraftig udtale af ‘ayin (den guturale lyd, som man bl.a. oplever når man skal udtale ‘aleyckum) og het (som i Muhammad)..

Mizrahim har haft trange kår i Israel, siden de første kom til efter oprettelsen af staten.. De har typisk været i skarp kontrast til de vestlige jøder, ved at være meget mere religiøse og traditionelle, samt haft en helt anden samfundstruktur og en mellemøstlig opfattelse af verden.. Det er blevet bedre med tiden, især efter 80’erne hvor de fik deres egne partier (som f.eks. Shas) og deres bidrag til den israelske kultur var blevet mainstream, især deres musik.. Og det er musikken som jeg gerne vil præsentere for jer, for den er noget for sig..

Mizrahi-musik er en blanding af mellemøsten og middelhavsområdet.. Det er arabisk, græsk og jødisk på en gang.. Og genren har navne som Zohar Argov, Haim Moshe, Zehava Ben, Eyal Golan, Sarit Hadad og Amir Benayoun, seks personer som jeg har valgt til at præsentere genren for jer:

Zohar Argov (זוהר ארגוב) blev født i 1955 i Rishon LeTzion, som en ud af ti børn.. Han var en af de første til at slå igennem som mainstreamkunstner og muligvis den største inden for genren.. Han bliver stadig betegnet som “HaMelech”, Kongen inden for mizrahi og med god grund.. Han havde et fantastisk talent, forberedte sig sjældent, men stillede sig typisk op og sang, og lod sin kreativitet og spontanitet komme til udtryk, så det sjældent var helt den samme sang, han sang to gange i træk..

Argov døde i 1987, ved at begå selvmord i en fængselscelle efter at være blevet anholdt for beskyldninger om voldtægt..

HaPerach BeGani (Blomsten i min have) er et af hans største hit:

Mah Lach Yalda (Hvad er der galt lille pige), er et andet stort hit, som han skrev til sin eks-kone:

Han bruges stadig i dag i duetter, hvor diverse stjerner inden for genren, synger sammen med ham (de sættes naturligvis sammen digitalt:o).. Her er to eksempler, henholdsvis ‘Ad Matay Eloqim (Indtil hvornår G-D) med Rinat Bar og ‘Od Yavo Yom (Der vil komme endnu en dag)..

Den næste er Haim Moshe (חיים מושה) som blev født i 1956 i Ramat HaSharon af yeminitiske forældre.. Som barn sang han ikke kun jødiske religiøse sange, men også tyrkiske, arabiske og græske sange, som han optrådte med til bryllupper og Bar Mitzvah..

Moshe blev ikke kun populær i Israel, men også i de omkringliggende arabiske lande, hvor han har modtaget fanmail selv fra Syrien.. Han synger lige så gerne traditionelle arabiske sange, som traditionelle jødiske og israelske sange, som f.eks. Habibi Ya ‘Eyni (jeg har spillet hans version for flere arabere, der ikke ville tro på, at det var en israelsk jøde der sang;o).. Døm selv:

Her med Lior Farhi, Cmo Yalda (Som en pige)

‘Eynayim (Øjne)

Zehavah Ben (זהבה בן) blev født i Beer Shevah, der ligger i det nordlige Negev, af marokkanske forældre (hun er meget stolt af sin marokkanske baggrund, hvilket hendes sange ofte bærer præg af).. Zehava er en af de største kvindelige sangere inden for genren og synger både på hebraisk og arabisk, og har engageret sig i politik for fredsbevægelsen og Meretz (venstreorienteret parti) med bl.a. sangen Shir LaShalom (En sang for fred)..

Hof Zahav (En strand af guld):

Eyzeh Min ‘Olam (Hvilken slags verden):

Ima (Mor):

Jeg kunne ikke finde en version af Shir LaShalom, der var noget nær af god nok kvalitet til at blive spillet, men I skal da ikke snydes for en fredsang, når jeg nu lidt har bragt det op:o).. Så her er Hevenu Shalom ‘Aleynu/Ma Ana Ajmal Min Salâm, hvor Zehavah også optræder:

Eyal Golan (אייל גולן) blev født i 1971 i Rehovot af marokkanske forældre.. Han begyndte at optræde som 16-årig på diverse klubber og barer, og fik sin første LP udgivet i 1993, som siden er blevet fulgt op af 11 andre album.. Og så har han spillet professionelt fodbold for Hapoel Marmorek og Maccabi She’arayim (noget jeg ikke var klar over, men rart at man lærer noget nyt af at skrive indlæg på bloggen:o)..

Eyal var, sammen med Sarit Hadad, min indgang til genren.. Han var den første nogensinde jeg hørte inden for denne verden, så han har en speciel plads i mit mizrahihjerte:o)..

Sangen som fangede mig var Yafa Sheli (Min skønne):

Malkah HaYofi Sheli (Min smukke dronning) – Det er ikke ham i videoen:o) :

Og her er endnu et af mine yndlingsnumre:o) Mitga’age’a (Savner):

Sarit Hadad (שרית חדד) blev født i 1978 af forældre fra Azerbadjan (såkaldte bjergjøder, som den yngste af ni.. Hun er muligvis den største kvindelige sangerinde inden for genren i dag og har slået igennem uden for Israel i stor stil, ligesom hun er blevet kåret som den bedste sangerinde i 2ooo-tallet i Israel (godt klaret, når man tænker på at vi kun er 10 år inde i det nye årtusinde, men skidt:o)..

Som jeg skrev tidligere, så var hun med til at åbne mine øjne for mizrahi-genren og hun er ret god som introduktion, da hendes stil er lidt mere “spiselig”..

Det er lidt svært at vælge hvilke sange jeg skal præsentere jer for, da hun har så mange hits, at det nærmest er umuligt:o).. Men vælges skal der jo, så here goes:

Shma’ Yisrael (Lyt Israel):

Ani Ohevet Otcha Harbe Yoter Mimeni (Jeg elsker dig så meget mere end mig selv):

Hagiga (Fest):

Zeh SheShomer Alay (Det der vogter over mig):

Sameah (Glæder sig)

Amir Benayoun er min absolutte yndling inden for genren, selvom han ikke er nær så populær som de andre.. Jeg kom i tanke om, at jeg allerede har skrevet et indlæg om ham, så i stedet for at præsentere ham endnu engang, vil jeg hellere henvise dig til mit tidligere indlæg med ham: Amir Benayoun

Jeg håber du nød turen:o)

Hav en fantastisk aften..

Mvh

3 kommentarer
  1. Louisehaaber permalink

    Hahahaha Peter min etårige datter gik helt amok til Haim Moshe, men hun er selfølgelig også halv yemenit. Min mand spiller også Yalla-yalla musik(som vi kalder det) for hende så hun skal nok blive en god arsit hehe:-) Elsker mitgagea den er en af mine favoritter.
    Shabbat shalom.

  2. Det er godt at høre, at hun har sans for god musik;o)..

  3. Isaac Haskiya permalink

    Kaukasus ja! Azerbaidjan, Dagestan, Gurdjistan! Där män växer lika stora som björnar. Det är dock inte samma folk som “arabiska judar” som levde från Iraq till Marocko. Dessa kallas ofta sefardiska men det stämmer inte! Sefar=Spanien, alltså judar som bodde i Spanien, enligt traditionen alltsedan Sholomo Hamelekhs tid. Före Romarna, Goterna och….Araberna! En del reste söderut till Marocko efter 1492 och tog språket med sig, Haketiya, andra till Ottomanska Riket och fortfarande talar Ladino. Mizrahi judar är modiga, passionerade i kärlek och krig, sjunger och dansar med hela kroppen och hjärtat och lagar gooood mat. Ayin skall uttalas bak i halsen medan alef i mitten av munnen, typisk för väst-semitiska språk! Kolla rytmen: Dindiriyatta dindiriyatta! Härligt!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: