Skip to content

Kultur til Forhandling

30. maj 2010

Så er der ved at være lagt sidste hånd på synopsis til Kultur til Forhandling.. Eller det vil sige, jeg er ved at have tilrettelagt fokus med dertilhørende spørgsmål, som kan være interessante for emnet..

Selve opgaven bliver fokuseret på skabelsen/udviklingen af den israelske tradition/narrativ, med fokus på om Israel er jødisk eller israelsk (med alt hvad den slags nu indebærer)..

De overordnede spørgsmål jeg har beskæftiget mig med – hvilket vel også fremgår af nogle af mine emner den sidste måneds tid – er:

  • Hvad er tradition?
  • Brug af symboler
  • Hvad vil Israel?
  • Selvopfattelse
  • Distinktioner

Når det kommer til brugen af “tradition” har jeg været en del i tvivl om jeg burde bruge dette begreb eller om det vil være mere korrekt at bruge “narrativ” i stedet.. Reelt set, så fokuserer jeg på traditionelle mønstre i Israel, såsom opfattelse og brug af symboler (hvor diverse “traditioner” reelt er symboler i sig selv, som f.eks. Yom Ha’Atzmaut; befrielsesdagen), men samtidigt fokuserer jeg vel mere på den narrativ Israel gerne vil fremstille omkring sig selv.. Hvilket jo så kommer frem til hvordan Israel overhovedet opfatter sig selv, hvilket til tider kan være tvetydigt hvis man både ser på hvad Israel siger og hvad Israel gør.. F.eks. fastholder Israel at være en “jødisk stat”, men hvad betydning har det for den ikke-jødiske minoritet, som Israel også gerne bryster sig af (f.eks. druserne og beduinerne).. Og hvis Israel står fast på at landet er en jødisk stat, hvad betydning har det så for distinktionerne mellem de jødiske og ikke-jødiske indbyggere?

Især omkring det med selvopfattelse, har jeg brugt tid på diverse underspørgsmål som f.eks. om det er Israel som officiel stat eller om det er indbyggerne, der afgør hvordan Israel skal opfatte sig selv, samt hvordan de gerne vil opfatte sig selv.. Og opfatter de sig selv, som de gerne vil opfattes?

Og, som nævnt, så er der jo også spørgsmål omkring hvilken rolle ikke-jødiske identiteter/grupper har i den israelske narrativ (hov, der brugte jeg jo “narrativ” i stedet for “tradition”;o)? Er de ligeværdige – altså – skal de opfattes 100 % på lige fod med den jødiske majoritet i landet eller er det “tålte undersåtter”? Det kan lyde lidt provokerende for nogle, men det er vel vitterligt det man bør spørge sig selv om i mange lande, hvis man ser på minoriteternes rolle i samfundet, har de ret til at involvere sig i samfundet på lige fod med alle andre eller skal de acceptere, at de er der af ren nåde fra majoritetens side?

Man bliver jo også nødt til at spørge – når man nu forholder sig til dette emne – om hvem der overhovedet er “israeler”? Og er det, at man juridisk er tildelt israelsk statsborgerskab, det samme som at man er accepteret som værende “israeler”? Gør en juridisk status din stemme lige så accepteret, som alle andres?

De emner jeg kommer ind på, er – som det forhåbentligt fremgår – social handling/sociale interaktioner, forholdet mellem individ og samfund, og magtforhold..

Nu mangler jeg bare at få det struktureret i en synopsis og så er dén i hvert fald på plads:o)..

Hav en dejlig dag derude:o)

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: