Skip to content

“Os og Dem i Israelsk Hiphop”

30. maj 2010

Jeg fortalte tidligere i dag lidt om min synopsis og eksamensemne i “Kultur til Forhandling”..

Det er jo ikke den eneste eksamen jeg har med en tilhørende aflevering.. Jeg skal også aflevere synopsis i “Massemedier og Populærkultur i Israel”, som godt nok ikke er baseret så meget på antropologi, som mine to andre fag ellers er, men mere på et skabe et indblik i, mja, massemedier og populærkultur i Israel:o)..

Jeg har så valgt at beskæftige mig med israelsk hiphop, som jeg har været lidt inde på i tidligere indlæg.. Til at starte med, ville jeg fokusere på politiske holdninger og hvordan de kommer til udtryk i israelsk hiphop, men er efterhånden mere ovre i at arbejde med symboler og “Os og Dem”, som jeg syntes var et gennemgående tema i de sange jeg har beskæftiget mig med..

Det der egentlig virkelig fangede mig var, at jeg på et tidspunkt sad og tænkte ved mig selv, at det jo bare var “pro-israelske” kontra “anti-israelske”, men pludselig indså jeg, at det netop ikke var tilfældet.. Der er flere grupperinger, som f.eks. “os der er imod den etablerede israelske selvforståelse, men ikke mod Israel” og “os der er trætte af at blive kaldt statsterrorister, bare fordi vi vil leve i fred” og så videre.. På samme måde gik det op for mig, at konflikten egentlig ikke er det gennemgående tema, som jeg først troede det var, men bare er en blandt mange emner, der går igen.. Eller for at sige det lidt hårdt, jeg var en ignorant:o)..

Selvfølgelig fylder nogle emner mere for nogle end for andre, f.eks. bruger en person som Y-Love mere tid på religiøse emner, end en person som Tameer (fra DAM), som forholder sig til den palæstinensiske sag og så videre..

I alt det her kunne det være interessant – tænkte jeg – at se nærmere på de symboler de bruger og hvordan de bruger dem.. Hvad de forstår ved dem og hvad det siger om deres tanker om “Os og Dem”.. F.eks. brugen af Magen David (Davidstjernen) som symboliserende “Israel” eller “pro-israelsk” og “palæstinenser” som en israelsk-arabisk sympatisør af den palæstinensiske sag.. Eller brugen af negative symboler, som f.eks. “terrorist”, f.eks. pro-israelske kunstneres brug af “terrorister” om palæstinenserne” eller oprøret mod mærkatet “terrorist” som DAM f.eks. gør det i “Meen Erhabi” (Hvem er terrorist?)..

Det er egentlig noget jeg glæder mig rigtig meget til at arbejde mere med og jeg ser frem til at kunne fortælle mere indgående om det:o)..

Hyg jer derude..

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: