Skip to content

Så er det blevet hverdag….

30. december 2010

 

Ja, brylluppet er overstået og hverdagen har meldt sig.. Og min hverdag består, for tiden, i at søge arbejde og – ikke mindst – arbejdstilladelse, og især det sidste kan vise sig som en udfordring.. Lad mig sige det med det samme, mødet med israelsk bureaukrati (eller hvad søren man skal kalde det), har ikke været ligetil..

 

Det sjove er, at alle taler om, at det er umuligt at få rabbinatet til at acceptere dig, med mindre du er virkelig religiøs.. De skal nok finde et eller andet, der kan gøre dit liv besværligt og du skal virkelig kæmpe for at få alle godkendelser og dokumenter..

Men jeg oplevede noget helt andet.. Alt gik som det skulle og jeg endte med en “dobbelt-bekræftigelse” af min status som “accepteret jøde”, så jeg kunne blive gift og være tiende mand i minyan.. B”H..

Så alt – i hvert fald vedrørende bureaukratiet – gik strygende op til brylluppet.. Også brylluppet selv.. Men, som sagt, så meldte hverdagen sig.. Jaok, jeg modtager jo SU som studerende, men jeg vil gerne supplere med et ekstrajob og for at kunne få et job, skal jeg jo have en arbejdstilladelse.. “Nåja”, sagde jeg til konen, “hvor svært kan det være, jeg er jo jøde og har alle dokumenterne!”.. Så jeg gik til kontoret for indenrigsanliggender (jeg tør knap nok nævne navnet, hvis de skulle se at jeg skriver skidt om dem) og fik en tid..

“Bring dit pas, denne blanket, to billeder af dig selv og eventuelt dine papirer fra rabbinatet, så du ikke behøver at betale for det!”, sagde den flinke dame, der gav mig en tid til d. 31/1.. Senere på dagen ringede hun og meddelte, at der var blevet en tid ledig dagen efter, så der kunne jeg komme til, hvis jeg havde lyst.. “Ja tak, mange tak!” svarede jeg.. Så jeg troppede op på kontoret dagen efter, klokken 11 (min tid var 1130), bare for at være sikker på at være i god tid..

Så der sad jeg og ventede.. Og ventede.. Klokken blev 20 over, halv tolv, 20 i tolv og ti i tolv, så jeg rejste mig og spurgte om de var forsinkede, og om jeg bare skulle være tålmodig.. “Hvad er dit navn!”, krævede damen i skranke 2, som jeg var blevet fortalt skulle tage sig af min sag.. “Peter Kaltoft”, svarede jeg.. “Piiter Klato?”, hun kiggede på mig med vantro.. “No, Peter Kaltoft, kay, ay, æl, tee, ow, æf, tee – Kaltoft!”.. “Klafto?”, spurgte hun.. “No, Kal.. You want my phone number in stead?” spurgte jeg opgivende.. “Yes, pliis gif me!”.. Jeg gav hende mit nummer.. “We alredy cald yu!”, udbrød hun.. “I’m sorry, I didn’t hear it then – SIT in numbe trii!”, afbrød hun mig.. Jeg satte mig ved bord nummer tre.. Ingen kom.. Jeg ventede lidt.. Spurgte om damen, der skulle tage sig af min sag var på vej.. “What you meen?”.. Jeg gentog spørgsmålet og tilføjede om jeg bare skulle vente.. “No, dont seet ther, seet in the rum!”, forklarede hun, med et nik mod venteværelset.. Så jeg tog plads i venteværelset.. En dame kom så til bord nummer 3.. “Kloko?” Spurgte hun.. Ingen svarede.. “Elisbet?”, spurgte hun.. Stadig ingen der svarede.. Jeg gik hen til hende, for at høre om det var min tur.. “What yur namm?”.. “Peter Kaltoft!”.. “Klovko?”, spurgte hun undrende.. “No, Kaltoft..” – “Whats yur number?”.. Jeg gav hende mit nummer.. “Ahh, Klako! I just cald yu!”.. “Ah, sorry, my mistake..”

Vi talte så om min sag.. Hun var ikke helt sikker på hvad jeg ville, så jeg forklarede hende, at jeg var blevet gift med en israeler og nu ville have en arbejdstilladelse.. Hun kiggede lidt på mine papirer.. Besluttede sig så tilsyneladende for, at det ikke var hendes område og bad mig vente.. Lidt efter kom hun tilbage og spurgte hvorfor jeg ikke fulgte med hende.. Jeg undskyldte og fik at vide, at jeg skulle gå til bord nummer 1.. Det gjorde jeg så.. Der var en flink dame, der sagde at hun nok skulle hjælpe, men først blev de nødt til at spørge politiet om de havde noget på mig.. Det ville nok tage et par dage.. Jeg svarede “ok, no problem” og tog mine dokumenter og billeder frem.. Hun spurgte om jeg havde vielsespapirerne med mig, hvilket jeg tilfældigvis havde (jeg har altid alle min dokumenter med, ved aldrig hvornår de bliver nødvendige hernede) og gav dem til hende, sammen med de andre papirer, som hun var helt og aldeles ligeglad med.. “Why you give me them?”.. Jeg forklarede, at jeg havde fået at vide, at jeg skulle tage dem med.. “Noo.. No, why? We need answers first, from police!”.. Ah, naturligvis.. Så jeg havde ikke brug for de papirer, som jeg fik at vide, at jeg skulle sørge for at have med.. Hun forklarede mig så, at det var godt, at jeg havde vielsespapirerne med, for så kunne de se, at jeg var jøde.. Jeg fortalte om rabbinatets godkendelse af min konvertering, hvorpå hun så dem..

“Ahh, good.. You need stamp from the Jewish Agency, so we can see, that your conversion is accepted!”, forklarede hun..

“But that’s the papers I have here, from the Rabbinate!”..

“No, not good enough.. You need stamps!”..

“But you just said that you can see that I’m Jewish from my wedding papers?”..

“Yes, but you need stamps!”..

“On the wedding papers?”..

“No, on your conversion papers! From the Rabbinate!”

“But…”

Jeg gav op.. “Fine..”

“Come back Monday!”

 

Dagen efter tog jeg til Jerusalem med konen.. Vi tog ind til Jewish Agency og fik stemplerne, samt en bekræftigelse af, at kontoret for indenrigsanliggender stinker.. Som vagten sagde: “What good can be said about them?”..

 

Derefter besluttede vi os for at prøve at tage tilbage til kontoret, nu hvor vi havde alle stemplerne og alle dokumenterne, der skulle bruges.. Da vi endelig fandt frem til én der gad hjælpe (overassistentsdamen, oven i købet), fik vi at vide, at hun skulle bruge oversigten over hvad jeg havde studeret op til konverteringen, så hun kunne være sikker på, at jeg havde lært det rigtige.. Jeg er stadig ikke helt sikker på, hvorfor det var nødvendigt, men heldigvis havde jeg medbragt alle mine dokumenter, også de som de ikke havde nævnt med ét ord.. Men ak, det var åbenbart ikke nok bare at havde en liste med hvad jeg havde lært, jeg skulle også have skrevet hvor lang tid jeg havde brugt på alle studierne..

Så her står jeg.. Første gang fik jeg at vide, at jeg skulle bruge dokument A, B og C.. Da jeg kom med dokument A, B og C, spurgte de efter dokument D, som jeg tilfældigvis havde, men eftersom at jeg også havde dokument E, så var dokument D ikke nok, hvilket det ville have været, hvis jeg ikke havde haft dokument E.. Så dokument E skulle stemples, det blev gjort og vi kom tilbage, for at få at vide, at vi pludselig skulle bruge dokument F.. Jeg er ret overbevidst om, at jeg næste gang skal bruge dokument G, men jeg er ikke helt sikker på hvad det er endnu..

 

Men er der noget at sige til, at folk kan virke lidt frustrerede hernede en gang i mellem:o)

 

Nyd sneen deroppe..

From → Israel, Samfund, Tanker

6 kommentarer
  1. Lars Bue permalink

    Hej Peter tillykke med livet i Israel. Skal du bo der permanent eller hvordan?

    • Tak:o)

      Håber alt er vel derhjemme.. Har hørt at det er lidt koldt for tiden;o)

      Indtil videre skal jeg være her de næste 2½ år, hvor jeg skal tage min kandidat hernede.. Så må vi se hvad der skal ske derefter.. Måske en tur til USA for at læse PhD dér, men intet er besluttet endnu:o)

  2. Heldigvis går det fremad for Israel og også for dig. Det er nogle udfordrende skridt du tager med kone, israel og judæa og studie. Men uden udfordringer erd et jo kedeligt. Nu får I snart letbane? Er den kørende?

    Og du vil opbygge netværk? Ja du mangler ikke mod.

  3. Letbanen kører ikke helt herud:o).. Kun til Har Tzofim Junktion inden Wadi a-Joz, hvorefter den drejer ind mod den gamle by.. Desværre, ville ellers være rart at have den helt herud:o)..

    Nu er det endelig lykkedes mig at få min arbejds- og opholdstilladelse efter en lang hård kamp med Misrad HaPanim, så alt kan lade sig gøre, bare man er stædig nok;o)

    Mvh

  4. Din historie minder om min fars sådan lidt…

    Min far og mor blev gift for 22 år siden i Syrien…nu vil de have irakiske papirer, og da min far tog til irak, så krævede de et bevis for at han modtager “madrationer” (sukker, mel og ris 3 kg, hver måned)! Min far fortalte manden at han ikke boede i Irak, men I danmark og at det var helt formelt han ville have irakiske papirer..

    Men altså, min far skulle hente madrationskortet som er vigtigere end samtlige irakiske papirer (i dont know why)..:men min far boede jo ikke i Irak, så han modtager ikke 3 kilo sukker, ris og mel!

    Nåh, hvad gør man så? så opretter man sig bosiddende i Irak, blot for at få fat på den forbandet ID papir…hvad bliver man så spurgt om? om min far har nogle børn, dem har han 4 af slagsen, og så skulle min far hente vores IRAKISKE fødselspapirer…problemet var bare at vi aldrig har boet i Irak, er dansk fødte så min far gav pænt manden de danske papirer som er verificeret af udenrigsministeriet osv osv.
    så siger medarbejderen i baghdad: Du skal til den irakiske ambassade i Danmark og lave irakiske papirer til dine børn der!
    ellers koster det dig 100$ her i Irak, så tager det mig 22 sekunder at lave dem, de 100$ kaldes vidst bestikkelse i Danmark, men hele systemet er bygget sådan dernede, en masse papirarbejde der tager 3-4 måneder eller bestikkelse der reducere tiden til et par uger…”valget” er dit

    • Altid skønt med mellemøstlig orden i tingene;o)

      Problemet her er ikke så meget korruptionen (eller jo, det er også et stort problem, det er bare ikke det der spiller ind her), men at der ikke er styr på noget som helst.. Man vil gerne gøre det svært at komme igennem systemet, for at være sikre på, at ingen snyder, men det er den forkerte måde de gør det på.. Det svære ligger i at forudsige, hvad den næste person man skal tale med, pludselig synes at man har brug for.. Hver dag en ny person og nye dokumenter.. Tag de tre første ting jeg fik at vide jeg skulle bruge.. Ikke én eneste af dem, fik jeg brug for til sidst..

      Og det værste er, at nepotismen eksisterer i bedste velgående hernede.. Kender du nogen er det fedt, kender du ikke nogen, så skal du ikke regne med at komme igennem med noget som helst:oP

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: