Skip to content

Hvorfor vil DR2 ikke vise “Israel-kritisk” film?

8. januar 2011

 

De har jo gjort det før.. Eller, de har vist selvkritiske film fra Israel, som Walsh im Bashir og andre lignende film, så hvorfor vil de ikke vise Defamation?

I en artikel i Politiken, kan man læse at DR2s kanalchef, Arne Notkin, tøver med at lade filmen “Defamation” vise.. Han begrunder det med, at han på nogle punkter finder filmen “problematisk”, men vil ikke redegøre for hvilke punkter, blot at han mener, at den skal vises i en sammenhæng som man kan stå inde for på DR2..

 

Nu har jeg læst et par reaktioner på dette valg et par steder.. Mange spekulerer i, at Arne Notkin – som det oplyses i artiklen – er medlem af Mosaisk Trossamfund og Dansk Zionistforbund, noget som påvirker hans beslutningstagen, i følge flere kommentatorer (og med kommentatorer, tænker jeg på alle de kommentarer jeg har læst, ikke nogen speciel person), noget som absolut falder for øjet, også for mig.. Men DR2, selv med en Arne Notkin, har jo tidligere vist Israel-kritiske film, så hvorfor vil man ikke gøre det med Defamation, uden at – som det siges – at den kan vises i en sammenhæng, man kan stå inde for?

 

Filmen er en dokumentar lavet af Yoav Shamir, israelsk jøde født i 1970.. Det alene, for folk som ikke er så begejstrede for Israel, er nok til at skulle vise, at så er man 100% troværdig (i hvert fald hvis man er mod Israel, ikke nødvendigvis hvis man er for).. Han er kendt for en tidligere dokumentarfilm, “Checkpoint”, som skulle vise “hverdagen” ved de forskellige checkpoints.. Filmen er fra 2003, et tidspunkt hvor den anden intifida var på sit højeste og Israel oplevede mange selvmordsbombere og forsøg på samme, så at man ikke var så begejstret fra Israels side, for at lade folk komme omkring som det passede dem, kan forståes, uagtet at man også kan forstå den medfølgende frustration fra palæstinensernes side.. Shamir blev kritiseret for, at kun at ville vise de værste hændelser i filmen, på trods af, at det meste af det filmede materiale viste, at langt det meste af tiden ved de filmede checkpoints, foregik alt fornuftigt.. Jeg har selv set filmen og – uagtet at Shamir kun viste det værste han kunne finde – synes ikke, at den fremstår som det store portræt af Israel som aggressiv besættelsesmagt, som mange gerne vil gøre den til.. For mig virkede filmen primært til at ville vise, hvordan forholdene var ved checkpoints under den anden intifada, forhold som har ændret sig siden, især i antal af checkpoints (i dag er der kun 14 af de større checkpoints tilbage)..

“Defamation” er Shamirs svar på en kritikers beskyldning af ham, for at være antisemitisk, baseret på “Checkpoint”.. Shamir har aldrig selv oplevet antisemitisme og sætter sig for at finde ud af, om “antisemitisme” er blevet til et mærkat, der automatisk sættes på alle, der kritiserer Israel og om hvorvidt nogle jøders fokus på fortiden, rent faktisk er blevet en forhindring for fred..

I filmen interviewer han så forskellige folk som Abraham Foxman og Norman Finkelstein, henholdsvis lederen af ADL (Anti-Defamation League) og kritiker af Israel per excillence (fristes man til at sige)..

Jeg har ikke selv set filmen, så jeg kan ikke sige hvad det er, som Notkin finder problematisk i filmen.. Konklusionerne? Personerne? Præmissen? Måske at en israelsk jøde kommer til en konklusion om, at der reelt ikke er antisemitisme i dag?

Hvad jeg kan sige er, at jeg umiddelbart ikke helt forstår fravalget af, at vise filmen nu, især set i lyset af, at den allerede har været vist på israelsk fjernsyn, men dette kan skyldes, at den netop vil være perfekt egnet til at indgå i en række film, der har antisemitisme som tema.. Jeg vil i hvert fald mene, at den kan være god, som en del af en debat om antisemitismens rolle i verden..

 

Hvis nogle af jer derude har set filmen, må I meget gerne melde tilbage hvad I synes om den.. Eller hvis bare I har andre tanker omkring emnet her..

 

Det sagt, så synes jeg at Notkin, som kanalchef for DR2 og medlem af henholdsvis Mosaisk Trossamfund og Dansk Zionistforbund, allerede har vist, at han ikke er bange for at vise Israel-kritiske film, så jeg vil mene, at man bør lade tvivlen komme ham til gode og se, hvad de finder ud af med filmen (som de selv har været med til at finansiere)..

 

Som en reminder, noget som bør være klart for enhver.. Det her er et følelsesladet emne for mange, så jeg kræver en ordentlig tone og respekt for andre, der skriver herinde..

 

Mvh

9 kommentarer
  1. Line Singer permalink

    hupernicus1 var så venlig at gøre mig opmærksom på det samme i hans indlæg idag på TV2 blog. Jeg har heller ikke set filmen, men jeg må sige at jeg ikke forstår hvorfor den ikke kan vises på DR2.

    Og jeg må så også sige, at jeg heller ikke kan forstå hvis Yoav Shamir skulle være kommet frem til at antisemitisme ikke eksisterer længere. Så har han i hvert fald ikke været i Århus…

    • Hej Line:o)

      Eller Kbh for den sags skyld;o).. Som sagt, så har jeg ikke set hele filmen, så jeg kan kun gisne..

      Jeg fandt dog dette klip på Youtube:

      Desværre kunne jeg ikke finde andre fra filmen, ud over en trailer..

      Jeg synes kun at klippet bestyrker behovet for at vise filmen, ikke fordi jeg mener at Finkelstein har ret, men fordi jeg synes at hans synspunkter skal ud.. Det er interessant at høre, at han gentager nogle af de klassiske antisemitiske opfattelser af jøden som rig og med verden under sig, omend han præsenterer det lidt anderledes, nemlig som en konkret tilstand, der ikke kan undgå at skabe misundelse og dermed finder han det naturligt og – oven i købet – lettere ligegyldigt at folk “sikkert har en underlig modvilje mod jøder” (min oversættelse)..

      Han siger så, at han hører “non-stop” om Sudan, Tibet og Darfur.. Det gør jeg så ikke.. Han påstår så, at hun kun hører “undskyldninger” for Israel.. Heller ikke det oplever jeg, men skidt.. Han fokuserer ensidigt på Israel “skyld” i “besættelsen”, som han kalder totur og ydmygelse af palæstinenserne.. Jeg er helt med på, at det må opfattes som ydmygende, jeg ville uden tvivl have det på samme måde.. Men han nægter konsekvent at anderkende, at denne konflikt har to grupper, som lider pga. den anden gruppe.. I hans verden er det kun Israel der er ond og Israel ER ond i hans verden..

      Så fortsætter han – for at det ikke skal være løgn – med at anklage alle amerikanske jøder for at være “warmongers”.. Amerikanske jøder er, pr. definition, krigsliderlige.. Ikke ét ord om Jstreet, de kan rende og hoppe, er du amerikansk jøde er du krigsliderlig, færdig.. Eller som han utrykker det “American Jewry is a curse”.. Spoken by the Professor Norman Finkelstein..

      Så kommer det jeg opfatter som højdepunktet: Efter at have moret sig med at lave en nazi-salut, kan han fortælle at det er en fornærmelse mod Hitler, at sammenligne Hitler og Abraham Foxman (fra ADL), Hitler gjorde det “i det mindste ikke for pengene”..

      Én ting vil jeg dog give Finkelstein ret i.. Det er fantastisk, utroligt og trist, at opleve jøder kalde andre jøder for nazister.. Det er måske ikke en hverdagsting hernede, men det sker for ofte.. Det udvander ordet og den grufulde tragedie som nazisterne stod bag, og – for at være ærlig – kan kun efterlade en med opfattelsen af, at de jøder der bruger ordet “nazist” så lemfældigt, reelt ikke tager Holocaust specielt seriøst..

      Men det sagt, hvordan skal man opfatte en person som Norman Finkelstein? Hvordan skulle jeg – eller nogen anden – kunne tage den man seriøst, når han selv tæsker løs på semi-racistiske påstande om de folk, som han påstår sig at være en del af?

      Bare et par tanker..

  2. Jeg ved det ikke, men der er en jøde der altid går på nørrebro, og jeg ved at han er jøde fordi man kan se det på hans tøjstil. Han ser ud til at have det godt :S
    Men er der nogen der kender ham? lidt dumt at spørge, men så mange jøder der går sådan klædt er der vel ikke mange af her i landet…

    • Fatima Islam permalink

      Til Mohammed-jawad Tahir.. Tror faktisk det er min onkel, som du har set, for han arbejder på nørrebro. Kan det passe han er en lidt ældre herre? Jeg kan ikke forstille mig så mange andre jøder går rundt på Nørrebro end min onkel.. Han er ortodoks jøde, så derfor har han den påklædning på..

  3. Salâm Mohammed:o)

    Nu ved jeg ikke hvem der er tale om, eller hvad ved hans tøjstil, der gør at du mener at det er en jøde:o).. Tag et billede af ham:oP

  4. Salam

    Hov, må vidst lige rette “altid” til at jeg har set ham 2-3 gange i løbet af 2010 på nørrebrogade, og kombinerede med at jeg ikke tager til nørrebrogade særlig tit, så kom jeg til at skrive altid…

    Well, men han går altså så mange gange på nørrebrogade at jeg så ham 2-3 gange, årsagen til at jeg kunne se han var jøde var fordi han gik med denne “tøjstil”.som de 3 herre nedenunder. Bortset fra at han ikke bærer anti-israelske symboler…

    http://www.google.dk/imgres?imgurl=http://artintifada.files.wordpress.com/2009/01/rabbi-weiss-cohen-and-rosenberg.jpg&imgrefurl=http://angelinatime.blogspot.com/&usg=__pTZ73u5IRJlehoOmmn2Yoi9ZJSY=&h=1256&w=1201&sz=507&hl=da&start=212&zoom=1&tbnid=eAZigArwDjofTM:&tbnh=159&tbnw=182&ei=g0UwTZP_DdDqOYHlsJsB&prev=/images%3Fq%3Dorthodoks%2Bjews%26um%3D1%26hl%3Dda%26sa%3DN%26biw%3D1280%26bih%3D837%26tbs%3Disch:10%2C7408&um=1&itbs=1&iact=hc&vpx=615&vpy=444&dur=89&hovh=230&hovw=220&tx=166&ty=106&oei=VkUwTaP0OYubOtbIwawK&esq=11&page=11&ndsp=21&ved=1t:429,r:18,s:212&biw=1280&bih=837

  5. Isaac Haskiya permalink

    Norman Finkelshit, jag menar Norman Finkelpiss..nej…nej..Finkelstein… gjorde Nazi hälsning till en Israel. Han inbillar sig att det är hans demokratiska rätt.
    Jag inbillar mig att det är MIN demokratiska rätt att ge honom en ordentlig högerkrok….krrrraaangh säger den när hans käke blir demolerad! Ooooohaaa!

  6. Fatima Islam permalink

    Til Mohammed-jawad Tahir.. Tror faktisk nok det er min onkel, som du har set, for han arbejder på nørrebro. Kan det passe han er en lidt ældre herre?

Trackbacks & Pingbacks

  1. Denmark: Zionist Media Boss; Arne Notkin, refuses to show Yoav Shamir’s film Defamation » Balder Blog

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: