Skip to content

Pessah I Israel

8. april 2012

Dette indlæg er også publiceret på Religion.dk

Det er atter blevet forår i Israel. Vinteren var mod sædvane lang og meget regnfuld, noget som I Danmark kan frustrere den almindelige dansker, men i Israel bliver anset som et mirakel. Vi nød det, for en gangs skyld behøvede vi ikke tale om hvor varmt det var, hvor vinteren blev af, bekymre os over det lavere og lavere vandniveau i Genesarets sø, men derimod tale om at der igen var regn, at veje og skoler var lukkede pga. sne, endda selv i Jerusalem, af to omgange. Denne vinter var vidunderlig, men nu er det forår igen og foråret falder perfekt sammen med fejringen af Pessah, den jødiske Påske.

Jeg husker stadig de jødiske højtider i Danmark, der mere fik mig til at føle, at min livsrytme skilte sig fra den almindelige dansker og til tider fik hele fejringen af højtiderne til at føles en smule flad. Men hernede er historien en helt anden. Alle forbereder sig til Pessah, både religiøse og ikke-religiøse. Pessah er en af folkehøjtiderne og det er en højtid der kræver en del forberedelse. Rengøring, skillen sig af med fødevarer der ikke er tilladte under højtidens syv dage (otte uden for Israel), samt indkøb af varer der er. Nogle tager det lidt let, mens andre tager det så seriøst at selv tandbørsterne bliver skiftet ud. Problemet af hvad vi kalder ’Hametz,’ gæringsprocessen. Det meste brød er gæret, givet tid til at hæve, men siden at jøderne er påbudt at mindes udgangen af Egypten, hele essensen i Pessah, som var de selv en del af udvandringen, er det ikke tilladt at spise eller have noget der har haft tid til at ’gære,’ hvad enten vi taler om brød, øl, eller madprodukter der har været i kontakt med ’hametz.’ Selv supermarkeder tager del i ’vanviddet,’ hvor man kan finde ”kosher l’Pessah”afdelinger, samt afdelinger hvor produkterne indeholder ’hametz,’ som så sælges billigt, til stor fordel for de ikke-jødiske indbyggere.

Ugen op til Pessah er rengøringsugen, hvor folk bliver fuldstændigt opslugte af hvad man kan opfatte som rengøringsvanvid. Fokusset bør være køkkenet og spisestuen, men rengøringen kan hurtigt blive forvandlet til forårsrengøring. Skabe rengøres for krummer og madvarer der ikke kan spises, service og bestik bliver ’kashret,’ religiøst rengjorte, hvis man ikke bare køber noget nyt og gemmer det gamle af vejen. Gulve fejes og skrubbes, og der tales livligt om hvor langt bagud (eller hvor forudseende man har været) med naboer og bekendte. Det er en uge der tangerer et folkeligt rengøringsvanvid. Sidst på ugen, dagen før Pessah begynder, tager man alt ’hametz’ man har fundet og brænder det på tilfældige bål, som folk har startet rundt omkring. Om aftenen, når alt er overstået, ’jagter’ man glemt ’hametz’ i lyset af et stearinlys, baseret på en talmudisk passage vedrørende Pessah, der taler om ’or,’ lys, som det ses fra en levende flamme. Det er typisk mere for børnene, som får en chance for at føle lidt ansvar for det endelige resultat, samt en ’skattejagt’ de leder. Efter dette siges den endelige lovsigelse så, hvilken annulerer hvad man måtte have glemt eller overset af Hametz i huset.

Dagen efter, om aftenen, begynder Pessah. Man tager i synagoge med familie og/eller venner for at bede bønnerne for Pessah, især Hallelujah, der er en længere bøn, der kun bedes i særlige sammenhæng. Der holdes også typisk en tale over emnet ’Pessah og udfrielse.’ Efter bønnen går man så hjem til ’Seder-aftenen,’ med det tilhørende Pessah måltid, hvor man gennemgår udgangen fra Egypten, samt de forskellige retter der er tilknyttet dette. Karpas, der typisk er enten selleri, rå løg eller en kogt kartoffel, der dyppes i saltvand, for at symboliserer tårerne jøderne græd på grund af undertrykkelsen. Matzah, det usyrede brød, som var det eneste der kunne tilberedes på vej ud af Egypten, tørt og fladt brød, som man holder sig fra resten af året, men lige i dette tilfælde spiser med stor nydelse (muligvis fordi at Seder-måltidet ofte kan trække lidt ud og man er sulten nok til rent faktisk at nyde tørt brød). Maror, bitre urter, der symboliserer det bitre liv jøderne havde som slaver i Egypten. Disse tre ting har hver deres lovsigelse, før man til sidst spiser alle tingene sammen. Og så er det tid for det ’rigtige’ måltid. Hele Seder-måltiden styres af ’Aggadahen for Pessah,’ en bog sammensat specielt for denne aften, der sikre at man får spist det rigtige i den rigtige rækkefølge, samt at man får hele historien med, samt diverse tanker og diskussioner over de forskellige elementer. Den mest berygtede del af måltidet er når de fire typer børn, den vise der spørger af sig selv og viser nysgerrighed, den ugudelige som distancerer sig selv fra hele ceremonien og dermed udgangen fra Egypten, den enfoldige som ikke helt forstår hvad der foregår, samt han som ikke tager initiativet til at spørge selv. Dette leder til tider til et kærligt skænderi, om hvem der skal læse hvilken part, alle deltagerne insistererne på at de er den vise.

Hele måltidet er så fuld af ritualer og symboler, at det vil tage alt for meget tid til at gennemgå dem alle her. Men som det sikkert kan gættes, så kan det trække ud, især da der ofte diskuteres (og nogle gange endda skændes) om hvordan ting skal gøres og i hvilken rækkefølge. Det er en del af måltidet.

Resten af Pessah er en uge der tilbringes med familie og venner, afslapning men med ekstra bønner  specielle for denne tid. Og i modsætning til hvordan man som jøde vil opleve det i Danmark, hvor livet går sin vante gang, bortset fra når den jødiske og den kristne Påske falder på samme tid, som det er tilfældet i år, så mærker man det i Israel, hvor alle er involveret i fejringen.

Rigtig glædelig Påske!

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: