Skip to content

Lidt om bloggeren

Først og fremmest: Jeg er i trediverne, bor i pt. i Israel, holder en BA i Hebraisk Studier og er ved at tage en kandidatuddannelse i Komparativ Religion på Hebrew University. Udover det er jeg praktiserende jøde, deraf navnet på bloggen: Qol Yehudi, der er hebraisk og betyder “en jødisk stemme”.

Som sagt har jeg en BA i Hebraiske Studier, hvor jeg beskæftigede mig med israelske og jødiske forhold over en bred vifte, lige fra sproget hebraisk, jødisk klassisk historie og moderne israelsk historie, til jødiske identiteter og israelsk populærkultur. Efter at have overvejet mit fortsatte fokus, besluttede jeg mig til at fokusere lidt mere klassisk eller historisk, dog stadig i forsøget på at gøre det i relation til moderne forhold. Mit valg faldt på religiøs studier i stedet for polistike og kulturelle studier, hvor jeg vil forsøge at forholde mig til Jødedom og Islam, samt det komparative studie af de to, især lovforhold i Islam og Jødedom.

Ved siden af studiet driver jeg denne og en engelsk blog, A Jewish Voice, samt er skribent for Religion.dk. Jeg er pt. uden arbejde, men mit sidste arbejde var som forskningsassistent i et projekt der fokuserede på poltiske redskaber i kontrollen og bekæmpelsen af socialt bedrageri i Danmark.

Bloggen her er primært centreret omkring mit liv i Israel, mine interesser, samt mine studier, men fra tid til anden vil jeg højst sandsynligt også skrive om andre ting.

Håber I vil finde interesse i mine tanker.

Mvh

29 kommentarer
  1. God uformel blog. Jeg har selv en uformel semitisk blog. Du kan jo kigge på den eller tilføje den diverse links, hvis du synes om indholdet. Jeg tilføjer din blog min blogroll.

    http://semit.wordpress.com/

  2. Hej Shmuel!

    Vi har haft en kort dialog på KD´s elektroniske debat. Da du er jøde kiggede jeg nysgerrigt på din profil og fandt frem til din interessante hjemmeside.

    Jeg er selv kristen og iøvrigt MF-kandidat for Kristendemokraterne, er bl.a. partiets ordfører omkring Mellemøstpolitik.

    Har stor interesse for jødedom. Har personlig kontakt til Bent Melchior og taler ind imellem også med Arne. Min kone har været i huset hos Ulla Posner, der blev sekretær på den danske ambassade i Israel og stadig bor uden for Tel Aviv. Vi kender hendes 3 børn rimeligt godt.

    Desuden har vi gennem mange år haft en vis kontakt til Hanna og Aron Skopp. Gennem mit arbejde som free-lance-journalist på den kristne ugeavis Udfordringen, har jeg de seneste år fået lidt kontakt med Richard Ostermann i Jerusalem.

    Min kone og jeg skal på vores næste tur til Israel i marts.

    Med venlig hilsen
    Bjarne Nederby Jessen
    ¨www.kd.dk/nederby

  3. Hej Semit og Bjarne:o)

    Undskyld svartid, men sidder stadig midt i eksamener, så er lidt presset:o).. Håber snart at kunne vende tilbage fra næste uge:o)..

    Mvh

  4. AagePK permalink

    Jamen, så burde du jo kunne bruges som leksikon om jødiske forhold, skikke og regler:
    Engang jeg besøgte restauranten Gam-Gam i Venedig, bad jeg om mælk til kaffen. Det kunne der ikke blive tale om, det var da en kosher restaurant!
    Ja, det vidste jeg jo godt, det var jo derfor, jeg var der. Jeg ved selvfølgeligt, at man har det store og det lille bestik, og at et dyr ikke må koges i dets egen mælk, og at nogen lever mere efter reglerne end andre. Min oldemor var meget glad for at have tjent i jødiske hjem, bl.a. Wartburg og Henriques, hendes fortællinger bragte én jo lidt “Inden for Murene”. En af mine gode venner var Allan O Hagedorff, har du læst hans “En meget jødevenlig ung dansker”, hans erindringer fra Tyskland 1936-45? Ellers har jeg et ekstra eksemplar.
    Men ingen mælk i kaffen? Mon det skyldes begrænset plads til at holde mælk adskildt?

  5. Hej Aage:o)

    Nja, leksikon ligefrem.. Der er nok noget, som jeg ikke kan give så uddybende svar på:o)..

    Interessant med din oplevelse i Venedig.. Jeg kan ikke sige det med sikkerhed, men mon ikke det skyldes, at I spiste et sted, som serverede kødretter? Normalt har man spisesteder som er enten halavi (mælk) eller basari (kød), men der er steder med begge dele, omend de har restauranten delt i to, som f.eks. Rimonah i Jerusalem (skulle du kende den)..

    Hagedorff kender jeg faktisk ikke til, må jeg erkende.. Man Wartburg og Henriquesfamilierne er da ganske kendte:o).. De er dog desværre ikke så fremtrædende mere..

    Mvh

  6. AagePK permalink

    Rimonah må jeg huske, når jeg kommer til Jerusalem. Jeg har ikke været der endnu, min søster har, hun arbejdede for TIPH i Hebron.
    Hagedorff bør du læse: han var kvartjøde, og meget engageret i hjælpen til Theresienstadt og jødehusene i Tyskland , bogens titel er taget fra Victor Klemperers dagbøger, hvor han bliver omtalt.
    Men næste gang jeg kommer ind på Gam-Gam, og det gør jeg, maden er fremragende, tager jeg bare Oscar Sabini med, en jødisk ven, der bor i Venedig. Ham lærte jeg først at kende senere, han må jo kunne stille de opklarende spørgsmål.

    • Der er mange restaurationer i Jerusalem, der ikke ligefrem går op i religiøs cuisine – du finder også svinekød på menuen et par steder – Ellers er der altid Askadinya på Shimon Hazadik st. hvis lysten skulle være til en pepper steak med ordentlig flødesovs…mums! God tur.

      • Der er vidst også en arabisk restaurant på Yaffo Street som skulle være ret god.. Efter Tzion Square.. Jeg ved det dog ikke af egen erfaring, men har hørt det fra flere..

        Mvh

  7. Nu “tror” jeg ikke på det der med “halv-jøder”, “kvart-jøder” og så fremdeles:o).. Enten er du jøde eller også er du ikke..

    Rimonah er ikke den bedste restuarant du kan finde, skal det lige siges.. Maden er god og der er et stort udvalg, men jeg ville ikke give den topkarakterer når det kommer til den gastronomiske oplevelse:o).. Grunden til at jeg er glad for stedet, er primært pga. at Kashrut tages så alvorligt og at der er et stort udvalg..

    Hvis du er glad for humus, så kan jeg anbefale en restaurant i Heyfa.. Jeg kan ikke huske navnet, men den ligger for foden af Ganim Baha’í, i starten af gaden der fører ned til havnen.. De har et kæmpe udvalg af humus-retter og du får meget for pengene.. Jeg købte en “lille” tallerken humus med en kødanretning, til ca. 40 shekel, hvor jeg fik 7 små salater ved siden af og en stor tallerken humus:o).. Og maden er god dér..

    Mvh

  8. AagePK permalink

    Det med halv og kvart kan du for såvidt have ret i; men hvornår er man så hvad? Når man er praktiserende, eller når begge forældre er det? Allan brugte udtrykket, fordi det havde konsekvenser for ham, eftersom Gestapo holdt øje med ham: en dansker, der frivilligt var rejst til Tyskland for at arbejde, der levede sammen med en mand, der via sit netværk fik opsporet navne på deporterede, og via sit danske netværk fik sendt madpakker til Theresienstadt.

    • Hej Aage..

      Kan se jeg aldrig fik svaret her, undskyld:o(

      Som jeg har nævnt længere nede, så forholder jeg mig til den halachiske definition af hvornår man er jøde, det er trods alt den der har været udgangspunkt for det jødiske folks udvikling de sidste 2000 år (+/-).. Der er du jøde, hvis du er født af en jødisk kvinde eller er konverteret i henhold til Halachah.. Ikke så forskelligt fra dansk lovgivning om hvem der er dansk statsborger og hvem der ikke er..

      Selve identificeringen af “halv-” “kvart-” og så videre, er jo baseret på racelæren, hvilken må siges at være tilbagevist i dag.. Derfor mener jeg, at det er en fjollet måde at identificere folk på..

      Noget andet er jo, hvad folk selv føler sig som.. Og her kan det godt blive ret kompliceret.. Jeg har familie i både Jylland og København, så er jeg jyde eller københavner:o).. Og hvad føler jeg mig mest som? Det interessante er, at jeg føler mig mest som “kontrasten”, altså som jyde i København og københavner i Jylland, fordi “egenskaberne” for de to, bliver mest fremhævet i modsætningsforholdet.. Altså bliver jeg mere bevidst om københavnske udtale og kærligheden for storbyen, når jeg drikker øl med vennerne i Randers, hvor alt lukker klokken seks, mens jeg tænker med vemod på Randers, hvor jeg kender alle og alle kender mig, når jeg går inde på Strøget som et anonymt ansigt mellem tusinder af andre – lige så – anonyme ansigter..

      Ved ikke om det gav megen mening:o)

      Mvh

  9. Var det ikke AH der indførte begreberne kvart/halvjøde ? Det siger min øresnegl. Før det var det enten eller. Og selv definitionen er der iøvrigt en del meninger om, Selv jødiske radionstationer angriber betegnelsen ‘to feel jewish’ Ihvertfald Arutz Sheva
    http://www.israelnationalnews.com/

  10. Rochel permalink

    Det må jeg sige. Hvor fascinerede! Enten eller jøder? Hvor inderligt ekstremt! Men sig mig, du jødiske stemme, er Kaltoft, dit rigtige navn, et jødisk navn? Eller var det Koltov – Kaltoft – Koltov? Er Koltov blot et alias, et velsignet navn for en konvertit – eller er Kaltoft dit alias? Det har altid fascineret mig, hvordan fx tømrerens søn fra Vestegnen og en datter af en italiensk slagtersøn fra pampaen i Argentina kan blive ærkejøder og førende autoriteter på Jødedom i Danmark, mens MT udstøder mennesker, hvis momma ikke er jøde. Med den udvikling har vi om få år et ganske etnisk dansk-jødisk samfund. Så er Hitlers opgave jo fuldført, ikke? Kaltoft,hvor jødisk skal man føle sig før man en dag bliver jøde?

  11. Rochel permalink

    #Semit. For Hitler var der ingen forskel på “halv-“, “kvart-” og heljøder. Han hadede dem alle. Den gang var det heller ikke chik at blive jøde, sådan som man i dag nærmest bliver det over en kop latte.

    Når nyjøder (konvertitter) så kommer og kræver halakhisk definition af hvem kan kalde sig jøde, så trækker jeg på smilebåndene. Jeg håber blot, at den konstruerede jøde ikke bliver angbrebet sammen med de oprindelinge, “halve”, hel og “kvart”, hvis Hitler vender tilbage før Jesus og Mossiach. Hvad bruger konvertitten halaka til, hvis det skulle gå så galt?

    • Hitler foretrak arier, herunder alle ikke-arier og delvise ikke-arier, som han selv definerede. Herunder jagt på romaer, jøder, slavere og med fokus på de nordiske racer og mange senere undersøgelser har vist at denne opdeling tager udgangspunkt i nogle dybere fundamenter for nationalsocialismen, herunder Thuleselskabet og Germanerordnen. Især Thuleselskabet tager udgangspunkt i landet THULE/TILE der kan sidestilles på troen på Atlantis og en særlig kultur med supermennesker, som hele nationalsocialismen handler om. Det handler ikke om et jødefrit stortyskland men om en område af mennesker, der ikke er svage og anderledes. Derfor også jagt på homoer, dværge, romaer, genetisk syge samt lejre til produktion af supermennesker.

      At der er jøder, der vil ‘være mere’ via andre definitioner mener jeg er et almindeligt træk blandt mennesker, altså det at være noget for sig selv eller andre og søge nye græsgange og udfordringer og udforske sin tro og identitet. Det er til dels det, livet handler om. Men det er måske bare mig, der har det sådan?

  12. Jeg kan se, jeg har været træt da jeg skrev ovenstående, så jeg prøver lige igen.
    (det står adm frit for at slette tidligere indlæg)

    Hitler foretrak arier, herunder at skille sig af med alle ikke-arier og delvise ikke-arier, som han selv definerede. Derfor jagt på romaer, jøder, slavere til fordel for de nordiske typer og mange senere undersøgelser har vist at denne opdeling tager udgangspunkt i nogle dybere fundamenter for nationalsocialismen, herunder Thuleselskabet og Germanerordnen. Især Thuleselskabet tager udgangspunkt i landet THULE/TILE der kan sidestilles på troen på Atlantis og en særlig kultur med supermennesker, som hele nationalsocialismen handler om. Nationalsocialismen handler ikke om et jødefrit stortyskland men om et område af mennesker, der ikke er svage og anderledes. Derfor også jagt på homoer, dværge, romaer, genetisk syge samt lejre til produktion af supermennesker. Mere om ThuleSociety i videoen

    At der er jøder, der vil ‘være mere’ via andre definitioner, mener jeg er et almindeligt træk blandt mennesker, altså det at være noget for sig selv eller andre og søge nye græsgange og udfordringer og udforske sin tro og identitet. Det er til dels det, livet handler om. Men det er måske bare mig, der har det sådan? Jeg synes faktisk det er positivt at nogen, læger, jøder, muslimer, politkere, studerende, ingeniører osv forsøger at vokse i sin identitet.

  13. Hej Rochel og velkommen til bloggen;o)

    Du nævner nogle interessante ting, men lidt rodet vil jeg mene.. F.eks. kan jeg ikke se hvad mit navn har at gøre med spørgsmålet om at være jøde eller ikke jøde.. Men jeg vil da gøre mit bedste for at give et par svar til dine indsigelser..

    Det må jeg sige. Hvor fascinerede! Enten eller jøder? Hvor inderligt ekstremt!

    Det vel ikke mere “ekstrem” end at man enten er dansk statsborger eller ikke er dansk statsborger? Min fætter som er norsk statsborger, bor her i Danmark og føler sig ganske dansk, men han må jo erkende, at han ikke er dansk statsborger, hvilket bl.a. har konskekvensen at han ikke kan stemme til folketingsvalg.. At han så muligvis nemt kunne blive dansk statsborger og få denne ret, er en anden sag, men det har han så ikke valgt indtil videre.. Så, han er ikke dansk statsborger, uanset hvor “ekstremt” dette end måtte være;o)..

    Men sig mig, du jødiske stemme, er Kaltoft, dit rigtige navn, et jødisk navn? Eller var det Koltov – Kaltoft – Koltov? Er Koltov blot et alias, et velsignet navn for en konvertit – eller er Kaltoft dit alias?

    Hvorfor tror du, at jeg er konvertit? Kaltoft er skam et lige så jødisk navn, som f.eks. Silberman, Goldman og lignende er det;o).. Hvordan definerer du “jødiske” navne?

    Det har altid fascineret mig, hvordan fx tømrerens søn fra Vestegnen og en datter af en italiensk slagtersøn fra pampaen i Argentina kan blive ærkejøder og førende autoriteter på Jødedom i Danmark, mens MT udstøder mennesker, hvis momma ikke er jøde.

    Ok, har du spurgt MT om det? Jeg er ikke medlem af MT, endnu mindre en del af repræsentantsskabet derinde, så jeg kan ikke tale for dem..

    Og hvad vil det sige, at være “ærkejøde”? Og hvornår er man “autoritet på Jødedom i Danmark”? Personligt opfatter jeg ikke mig selv som værende en autoritet, når det kommer til jødiske spørgsmål.. Jeg beskæftiger mig en del med diverse jødiske emner, som f.eks. jødisk religion, jødisk kultur, jødisk historie og så videre.. Men jeg føler mig ikke som en autoritet, i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt;o)..

    Med den udvikling har vi om få år et ganske etnisk dansk-jødisk samfund.

    Det har vi sådan set allerede og hvad er der egentlig galt i det? Er det forkert at være dansk-jødisk?

    Så er Hitlers opgave jo fuldført, ikke?

    Nu bliver jeg lidt forvirret, men var det ikke Hitlers plan at udrydde det jødiske folk? Hvordan ser du lige en parallel her?

    Kaltoft,hvor jødisk skal man føle sig før man en dag bliver jøde?

    Du kan føle dig lige så jødisk du vil.. Om du er jøde, afhænger af hvem du spørger.. Folks opfattelse af dig, er jo med til at sætte dig i en boks, hvor de har en fornemmelse af, hvordan de skal forholde sig til dig, hvilket bl.a. Hitler gjorde.. Så du må være lidt mere specifik i forhold til hvem du spørger.. Spørger du mig, så kan jeg fortælle, at jeg forholde mig til Halachah og i følge Halachah, som du sikkert allerede ved, så er man jøde hvis man er født af en jødisk moder eller er konverteret i henhold til Halachah.. Uanset hvor meget man så end føler sig som jøde..

    Udover det, så virker det som om, at du har et kæmpe problem med folk der konverterer til Jødedommen:o).. Er det ikke mere dig, der argumenterer for en separering af “etniske jøder” og “etniske danskere”? Det kunne godt virke lidt sådan, ud fra hvad jeg kan læse af dine indlæg her..

    Mvh

    • Btw, Rochel.. Hvor kender du mit navn fra? Ikke at det er den store hemmelighed, men det er heller ikke ligefrem noget jeg reklamerer med;o)

      Mvh

      • Ellers svarer jeg, at når man svarer på en kommentar, får man email tilbage, at der er svaret og emailadressen = afsender, så hvis ens navn indgår i emailsadressen, så kan man gætte korrekt.

  14. Rochel M permalink

    Kære Koltov, mine kommentarer har tilsyneladende rystet, og derfor denne lange;

    Det man sår, høster man. Det gælder også det man planter på det farlige internet. Herude i moradset har du skrevet og oplyst så meget om din identitet, at man kan skrive en lille novelle om dig. Du oplyser bl.a. at du læser hebræisk på KU og at du i slutningen af 2009 ville konvertere til jødedommen. Mazeltov!! Jeg håber din bris er helet.

    Hvis det ikke er sket i MT, som du ikke ser ud til at være begejstret for, (som så mange andre før dig), så må det være sket hos Shir Hatzofon (hvor man kan få greencard udi jødedommen på afbetaling), eller hos Chabad. På facebook har Jacob Aryeh Koltov en ven som hedder Peter Kaltoft og det er lige dig, ifølge billedet. Jeg håber ikke Peter Kaltoft helt er afgået ved døden. Jeg har intet imod dit navn. Men er du jøde? Er du helt sikkert konverteret? Står der Koltov i dit EU-pas.

    Nej, Kaltoft er ikke noget “jødisk navn” i Danmark, som jeg kender. Der ligger ingen Kaltoft eller Koltov på jødiske begravelsespladser i DK. Kaltoft blev måske et jødisk navn så sent som i fjor. Det er op til dig! Men du konverterer ikke dig selv. Alle jødiske trossamfund i Danmark giver ikke ”autorisation” uden .

    Det er min mening, at konverteringer kan være en identitetskrise eller -flugt hos nogle mennesker. Det har jødedommen ikke altid brug for. Heller ikke at du, som ”jøden” Peter Kaltoft , inviterer folk at gå med dig rundt i Københavns gader for at vise dem, at antisemitismen er voldsom i Danmark. Det ved alle jøder i Danmark udmærket, undtagen måske Bent Melchior og hans lille garde. Du har faktisk inviteret folk til at spadsere med dig rundt i Københavns gader for at vise dem antisemitismen. Dette fremgår af en diskussion ved en artikel som blev bragt i JP i fjor. Ville du tage din sorte kippa på og tage tvivlende danskere med ud på Nørrebro og råbe SHALOM

    I Danmark har vi nu fået en pæn flok konvertitter, der ikke gør andet end at pisse på en af Jødedommens grundpiller, Israel! Mange af dem hader staten Israel. De er kommet helt indenfor i MT og dét kan blive jødedommens endeligt i Danmark. Ofte er dette mennesker, der ingen som helst tilknytning havde til jødedommen. Nogle få har givet fejlagtige oplysninger om sin baggrund. Hverken deres mor, far eller bedsteforældre havde været en tur til Theresienstadt eller til Sverige i 1943. Legende let er de gledet indenfor, mens Melchior-vældet i årtier nærmest chikanerede ægtefæller til jøder, der ville konvertere, og opført sig hånende overfor børn af mandlige jøder. Det glæder mig derfor, at du værner om den vigtige pille og har tænkt dig at bosætte dig i Israel.

    Personligt mener jeg folk er det de har det bedst med at være. Mange ikke-halakisk-korrekte jøder er lige så gode jøder som de der har kashrut-stemplet i panden, og de fleste konvertitter er det vel også. Men i Danmark har vi desværre set brodne kar, som har sneget sig indenfor, for at give den som Messias. Katolicismen eller Islam er den rigtige religion for dem, eller hvad med den forpulede og ufashionable folkekirke som de forlod. Men det må vel være smartere at sige shalom end go´dav du der i 2010!

    # Semit. Jeg lugter et eller andet treifah ved dig.

    • Hej Rochel..

      – Kære Koltov, mine kommentarer har tilsyneladende rystet, og derfor denne lange;

      Rystet? Nej, alt det du skriver er jo – som du selv skriver – noget jeg har berettet om mig selv andetsteds.. At der er folk der leger Mossadagenter og føler sig så betaget af min person, er bare ikke noget jeg var klar over;o).. Men det er da ganske charmerende at vide, at jeg ligefrem har fans derude:o)..

      Men nu du føler, at du har retten til at bringe alle “oplysninger” til torvs, stik imod jødisk lov for i øvrigt (men det stopper dig tilsyneladende ikke;o), så hav dog i det mindste styr på dem.. For at rette op på nogle af dine misforståelser:

      Ja, jeg er konvertit, men nej, jeg har aldrig skrevet, at jeg ville konvertere i slutningen af 2009.. Jeg blev konverteret i starten af 2009 efter en fem-seks år lang proces.. Og jo, jeg blev skam konverteret af Bent Lexner, men jeg er ikke medlem af MT af den grund, det skal jeg selv sørge for, men har ikke følt nødvendigheden.. Jeg ved ikke om det “verificerer” mig som jøde i dine øjne? Eller hjælper det, at jeg davner i Mahzike HaDas? At jeg er accepteret i flere ortodokse rabbineres øjne i Israel? Eller er jeg ikke “jøde” nok for dig;o).. Tilsyneladende er din irritation over visse konvertitters status mest, at vi ikke straks har vendt os til dig, for at anerkende din halachiske autoritet;o)..

      Hvad angår mit navn, som du er så dejlig fokuseret på:o), så kan du sjovt nok finde det på diverse jødiske gravpladser i Holland – du skriver jo fra Amsterdam, så det burde være muligt at finde dem, bare ved at bevæge dig lidt udenfor;o).. Enten som Kalthoff eller Kolthoff (jeg ved ikke om det er “jødisk” nok for dig?).. Men igen, Kaltoft er lige så jødisk som Silberman og Goldblumm eller hvad de nu ellers kommer som.. Det er ikke navnet der er jødisk, men personen der bærer dem.. Ville det have hjulpet hvis jeg havde haft et “gammelt jødisk” navn som f.eks. Hertz? Eller Enriques? Ville jeg så have været “jødisk” nok i dine øjne, Rochel?

      Hvad angår mit indlæg til en artikel i JP, som åbenbart også skal forsvares (hvorfor mon?), så ja.. Jeg skrev ganske rigtigt til de folk der ellers havde skrevet et indlæg, at hvis de følte sig så sikre på, at der ikke var antisemitisme i Danmark, så var de velkomne til at gå ind tur ned af Nørrebrogade med mig, iført kippah.. Hvor er forbrydelsen, Rochel? Det har jeg for i øvrigt gjort andetsteds, er jeg så dobbelt skyldig i denne “forbrydelse”, hvad den end måtte være?

      Hvad du så tænker om konvertitter, rører mig egentlig ikke.. Gad vide om du har de samme tanker om Tziporah, Rut, Onkelos, R. Aqivas bedstefar m.fl.? Eller er det kun os “moderne” konvertitter, som skal have hårde ord med på vejen? Fik Bentow forresten samme omgang af dig eller fandt han nåde for dig;o)..

      Hvad angår Israel, så er Israel lige så lidt en grundpille i Jødedommen, som israelsk salat er det.. Men Israel er en vigtig del af mange jøders identitet i dag og jeg elsker landet, ligesom jeg – som du åbenbart tager med i dine bedømmelse af mig som person (jeg håber for det bedre;o) – har tænkt mig at lave Aliyah..

      Og så må jeg slutte af med at sige, at du virker utroligt hyklerisk, når du hidser dig så meget op over “os” som du mener ser ned på “ikke-halakisk-korrekte-jøder”, samtidigt med at du kommer anmassende her og vil skælde ud over det ene og det andet, samtidigt med at du så slutter af med at fortælle Semit, at du “lugter et eller andet treifah” ved ham.. Måske skulle du lade være med at have så travlt med alle os andre og så kigge lidt mere på dig selv?

      Og nej, jeg er stadig ikke rystet, men jeg lidt irriteret, det må jeg erkende.. At en person føler at de kan komme ind på andres “rum” på den måde og opføre sig så respektløs både overfor “vært” og “gæster”, samtidigt med at du gør præcis det, du anklager alle andre for, det er absolut ikke noget jeg ser noget positivt i..

      Jeg er ikke den, af os to, der skjuler mig bag et fornavn, jeg står frem både med ansigt og navn.. Måske det er på tide at du gør det samme, hvis du vil have bare en smule respekt? Men det er, naturligvis, altid nemmere at være frembrusende og “modig”, når man er anonym;o)..

      Mvh

    • Og så beklager jeg naturligvis, at jeg påstår at du bor i Amsterdam, der er jo lidt forskel på Amsterdam og Albertslund;o)

    • Jo mere du skriver rochel, jo mere stiger en slags empati uanset om jeg er enig eller ej. Hvem der er jøde er vist relativt, ligesom hvem der er dansker. I min verden er man dansker når man har dansk pas og har intet at gør med religion, farve, køn, etinisk baggrund osv. Også indvandrere med dansk pas har retten til at kalde sig danske, men det er ikke det samme som andres mening. Ligeså med jødedommen. Man kan definere det jødiske ved, at man har papir på det, ligesom et eksamensbevis. Det er nok den mindste definition = konvertitten. Så er der andre, den typiske at have en jødisk mor, og så er der ortodokse grupper, der mener, at man skal være direkte fra stammerne. jeg er direkte fra stammerne fra den ene side, men ikke sådan praktiserende. Det kan måles på mit efternavn, svarende til hvis jeg hed Ruben, hvad jeg ikke gør, men naturligvis kan nogen led være sprunget nogen led over. Det er min historie om treifa.

  15. Rochel M permalink

    Med et etnisk dansk-jødisk samfund mener jeg naturligvis, at alle i MT om få år vil hedde Andersen og Olsen, eller noget helt tredje: og være med uden at forfædrene deltog i den sædvanlige diaspora, sådan som Goldbergs forfædre gjorde det! Hårfarven bliver blond, øjnene blå, og næsen en ganske lille og nuttet opstopper. Meget få vil lide af PTS pga Holocaust men rabbineren vil lide af PMS. Kippaen bliver afskaffet og klaphatten indført, bris bliver forbudt, og sjægtning for længst afskaffet med dyreværnsloven, som i øvrigt er en fantastisk religion med nedsmeltning og dommedag, hvis nogen igen søger et alternativ. Dette er for mig et skrækscenarie.

    • Rochel, når jeg læser dine sidste indlæg, så er jeg lidt usikker på, hvad du overhovedet angriber ved mig? Det virkede – i dine første indlæg – som om, at du angreb at jeg forholder mig til Halachah, men nu virker det mere som om, at du angriber en holdning, der ikke er streng nok i forhold til det at være jøde? Hvad præcis er det du er utilfreds med? At man overhovedet kan konvertere? Og hvem/hvad skal afgøre hvem der er jøde og hvem der ikke er? Hvilke “jødiske autoriteter” kan du overhovedet acceptere?

      Mvh

  16. Rochel M permalink

    Foretrækker du at blive kaldt Schmuel?

    • Jeg vil næsten lade det være op til dig, Rochel.. Hvis du synes, at jeg er “jøde” nok, kan du jo kalde mig Shmuel, hvis ikke kan du kalde mig Peter.. Du er jo ret fokuseret på navne, så det vil jeg lade være din beslutning;o)

      Mvh

  17. Rochel M permalink

    Jeg angriber dig ikke Schmuel, men jeg stryger dig ikke med hårene. For der ubesvarede spørgsmål. For du skal sku ikke give den som jøde, hvis du ikke er det, og sige at Kaltoft er et jødisk navn. Som konvertit hviler der endnu større forpligtelser på dig end på andre. Men nu har du givet de svar jeg manglede på din personskildring ved din blog. Du er konverteret hos Lexner og i lære hos Chabad i Machsike. Godt gået Schmuel! Respekt!

    Der er i øvrigt kun én jødisk autoritet! I MT har de naturligvis Melchior, hos Chabad har de Schneerson, men der er kun ÉN, og det er Adonai der giver dig godkendelsen i sidste ende. Du skal ikke bruge mig, en stakkels lille kvinde, som vejleder i religiøs vandring! Hvad ved jeg, henvist til et hjørne bag mechitsahen eller oppe på balkonen?

    • Hej Rochel..

      Du ikke alene afstår fra at stryge mig med hårene, du stiller spørgsmålstegn ved hele min person.. Ikke kun til min status som jøde, hvilket kunne være afdækket meget nemt, ved bare at spørge om jeg var konverteret hos Lexner, men derimod til mig som person og min ærlighed omkring migselv (eller mangel på samme, hvis man mener at jeg ikke har det)..

      Jeg synes det er fint, at folk spørger om jeg konvertit og hvor jeg er konverteret, det forstår jeg udemærket at man gør, men det var jo ikke det du gjorde her.. Men lad det ligge..

      Jeg er dog uenig i nogle af dine punkter.. Det første er, at der ikke påligger mig større forpligtelser end alle andre jøder, der påligger os alle de samme forpligtelser, som er udledt af Torah (jeg taler fra et rent religiøst halachisk synspunkt).. Én af grundene til at jeg ikke gider at gøre et stort væsen ud af, at jeg er konverteret, er at jeg ikke føler mig som hverken bedre eller dårligere end alle andre jøder, men kort og godt bare som jøde, med alt hvad det nu hører sig til.. Der er ingen halachiske autoriteter, der har fastsat at en konvertit har større forpligtelser end fødte jøder, snarere tværtimod..

      En anden ting er, at jeg ikke er i lære hos Habad, jeg er ikke Hassid.. Jeg davner sammen med de Habadniks der nu kommer i synagogen, men Mahsiken er ikke Habad, “kun” ortodoks (som man nu forstår ortodoks i ordets sande mening, ikke en påsminket “ortodokshed”).. Jeg bryder ikke om at pådutte mig selv en betegnelse, når det kommer til hvilken gruppe jeg tilhører som jøde, så jeg foretrækker at beskrive mig selv som Shomer Mitzvot, men jeg nyder nu at lære fra alle de religiøse jødiske grupper, Hassidim som Litvikim (og hvad der ellers er)..

      Og, vigtigst af alt, der er ingen grund til at gøre dig selv mere ubetydelig end du er.. Jødiske kvinder er halvdelen af det jødiske folk og vi har mange kvinder at takke for de mirakler vi har oplevet i tidens løb.. Uden Rut ingen David, uden Ester ingen Purim, uden Tziporah ingen Moshe Rabeenu (A”S).. Kvinden er mandens bedste halvdel eller som Talmud siger det: “Hjem er hvor kvinden er”.. For ikke at tale om grunden til, at vi mænd har så mange flere forpligtelser end kvinden har;o)..

      Mvh

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: