Kommentarer og spørgsmål

Her kan I skrive kommentarer og forslag til bloggen, samt eventuelle spørgsmål, som jeg vil prøve at besvare så hurtigt som muligt.

 

Ser frem til at høre fra jer!

Reklamer

3 thoughts on “Kommentarer og spørgsmål

  1. Hej du 🙂
    Først og fremmest så er det en fed blog du har fået lavet, men jeg synes lidt du trækker dig fra at være en del af Israel ? Ikke fordi jeg siger, at alle der er jøde burde være en del af Israel, men Israel burde give en form for følelse af at være en del af et samfund, hvor man deler en historie sammen, man burde da som jøde have stolthed over, at have Israel, da Abraham, Jakob, Josef og Moses´ ofringer, skæbner og lidelser gjorde at man kunne få Kanaans land. Jeg tror dog selv bare på, at mennesker trækker sig fra sin religion fordi de har glemt deres historie, en historie med sandheder og åbenbaringer…

  2. Hej Tulle, velkommen til.

    Jeg har funderet lidt over dit spørgsmål/kommentar, dog mest fordi jeg ikke er sikker på, hvad du har i tankerne, når du nævner “Israel”. Umiddelbart ser jeg tre forskellige forståelser af “Israel” nævnt i din kommentar; Israel som folk, Israel som moderne samfund (altså, staten Israel), samt Israel som det Hellige/Lovede land. Endeligt nævner du religion som et fjerde forhold.

    Der er altså flere niveauer, jeg bliver nødt til at forholde mig til, så jeg beklager på forhånd, hvis svaret bliver lidt langt.

    Først, min selvopfattelse som værende en del af Israels folk, eller det jødiske folk, er bestemt ikke noget jeg distancerer mig selv fra. Jeg er kritisk over for nogle af de tribalistiske holdninger, der til tider udtrykkes. Som en del af folket, opfatter jeg vores rolle som værende (eller at den bør være) et lys for nationerne. Ikke ved at vi hævder os selv som værende bedre end andre, men via vores adfærd, der bør være fokuseret på at gøre verden et bedre sted for alle, i en helt konkret betydning. Jeg har svært ved at forstå vores eksistensberettigelse på anden måde, når jeg læser Guds påbud om dette, i kontekst af profeternes påtale af dårlig adfærd.

    Det sagt, så er der selvfølgelig også andre historiske forhold, som jeg bestemt føler at jeg deler med andre jøder, som jeg ikke deler med ikke-jøder (i fuld omfang). F.eks. Holocaust og antisemitismen.

    I forhold til Abraham, Moses og de andres handlinger. Stolthed? Nej, jeg er stolt af mine egne bedrifter, eller flov hvor jeg ikke formåede at handle efter mit bedste potentiale. Vi er altid defineret af vores egen formåen, ikke hvad andre gjorde. På godt og ondt. Der er en hassidisk beretning om Yitzi (eller Yossele i nogle versioner), der konstant følte sig flov over sin egen manglende formåen, fordi han sammenlignede sig med de store rabbinere i jødisk historie. Da han stod foran Gud, spurgte Han ham hvorfor han forsøgte at gemme sig selv. Han fortalte om hvor utilstrækkelig han var, hvor meget han skammede sig over sig selv. Gud afviste at acceptere hans selvudslettende opfattelse af sig selv og sagde, at han ikke skal sammenligne sig med Moses eller Abraham, men at han derimod skal sammenligne sig med Yitzi. Idéen er, at vi alle har forskelligt potentiale og at vi aldrig bør veje os selv i forhold til andre, men udelukkende i forhold til vores egen formåen.

    Men dette fører mig til tanken om det Lovede Land. Det kommer ikke kvit og frit. Jøderne blev fordrevet fra landet pågrund af vores adfærd og vi vil kun få det igen via Messias. Vi “har” ikke det Lovede Land, pt. er det delt op mellem fire-fem forskellige lande (hvis du tæller det palæstinensiske selvstyre med): staten Israel, Jordan, Egypten, Libanon og palæstinenserne. Staten Israel er ikke lig med Landet Israel.

    Det leder mig til staten Israel som samfund. Israel består af jøder og ikke-jøder. Jeg opfatter staten, som jeg opfatter f.eks. Danmark. Et sekulært demokrati (sådan da), der er en stat for alle sine borgere, jøder som ikke-jøder. Der er folk, der forsøger på at lave Israel om til et teokrati (og skulle det ske, vil jeg forlade landet), men som det er nu er Israel en jødisk og demokratisk stat.
    Jeg mener at sammenblandingen af stat og religion i Israel er problematisk og skadelig. Både for staten og for religionen. Et par eksempler: pga. autoriteten i forhold til konverteringer givet til overrabinatet, er den pluralistiske tilgang til konverteringer, som er udtrykt i halacha (jødisk religiøs lov) forhindret i at blive udfoldet i den grad, den bør udfoldes. Det samme gør sig gældene med kashrut (jødiske spiseregler), hvor en restaurant, der er kosher, ikke må kalde sig kosher, med mindre der betales penge til overrabinatet (og de penge betales for et erklæring om at restauranten er kosher, ikke nødvendigvis altid opsynet om kashrut virkelig overholdes, pga. korruption).
    Et par eksempler den anden vej: hvis Israel vitterlig skal siges at være demokratisk og en stat for alle sine borgere, skal alle borgere have lige rettigheder. Problemet er, at flere forhold styres af religion, som f.eks. vielser, hvor der ingen borgerlige vielser findes, så f.eks. en jøde og kristen kan ikke giftes, med mindre den ene konverterer til den anden religion, uagtet at ingen af dem muligvis ikke er religiøse. Samtidig forhindrer den religiøse insisteren på at afgøre hvorvidt en person er fuldt accepteret også at borgere, der ellers er klar til at give deres liv (f.eks. russerne), kan nyde fulde rettigheder med andre jødiske statsborgere.

    Gav det svar? Du er selvfølgelig velkommen til at uddybe, hvis jeg har misforstået dig eller du har flere spørgsmål.

    Dbh

Læg en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s