Det er deres egen skyld!

På det seneste har der – igen – været en del tale om antisemitisme i Danmark (og resten af Europa). Dette har primært været provokeret af det stigende antal overfald på jøder, som man har oplevet i løbet af den seneste israelsk-palæstinensiske eskalation af vold.

 

Det er dog ikke noget nyt, jøder har i årevis nu følt sig forfulgt i Danmark, noget der har været påtalt af flere omgange, men som ikke har ændret sig. Skal man tro jøders egne oplevelser, så er det kun blevet værre.

Senest er dette blevet understreget af et ”eksperiment”, som man foretog sig på Radio 24/7, hvor en af rapporterne drog ud på Nørrebro iført kalot, venligst lånt af det Jødiske Samfund (tidligere Mosaisk Trossamfund). Det endte ikke godt, rapporteren måtte flygte efter næsten at have endt med en omgang pryl af nogle tilsyneladende ophidsede unge.

Mange har udtrykt frustration og harme over at dette kan lade sig gøre, men nogle har samtidigt forsøgt at undskylde det. Jeg er ikke sikker på hvorfor, for overfald – fysisk eller verbalt – er ikke i orden, punktum.

Disse undskyldninger lyder typisk med enten henvisning til Israel-Palæstinakonflikten eller til at også andre grupper oplever overfald og ubehagelige tilråb, ligesom undskyldningen om at man selv ”provokerer” også benyttes.

Henvisningen til Israel-Palæstinakonflikten går primært på, at jøder i Danmark (og andre steder) må vise at de ikke støtter Israel eller decideret tager afstand fra Israel. Jeg er ikke sikker på, hvorfor dette opfattes som en undskyldning for vold, først og fremmest fordi danske jøder er danske og ikke israelere, dernæst fordi man ikke ville bruge samme undskyldning hvis muslimer blev overfaldet (går jeg ud fra) og endeligt fordi det er komplet ligegyldigt om en person er for eller imod Israel eller ikke, det er en personlig holdning.

Der er yderligere to ting at tilføje imod den første undskylding; 1) såfremt at personen begår noget kriminelt, så er der kun én instans der skal forholde sig til det, det er domstolen der afgør om noget kriminelt er begået, ikke en folkepøbel, og 2) hvis man accepterer at det er ok at en jøde (hvad med ikke-jøder?) får tæsk fordi han ikke tager afstand til Israel, skal man så samtidigt acceptere, at en palæstinenser får tæsk, fordi han/hun ikke tager afstand til diverse palæstinensiske grupper? Forhåbentligt ikke.

Det sidste fører til den anden undskylding, at andre grupper også bliver overfaldet. Betyder det, at så længe andre også bare bliver overfaldet, så er det ok at også jøder overfaldes? Bør det ikke netop lede til princippet om, at uanset hvem der overfaldes, så er det bare ikke acceptabelt? Det virker som et underligt ræssonement, at når bare andre overfaldes, så kan jøder reelt ikke tillade sig at beklage sig.

Den sidste undskyldning er, at jøder selv provokerer til det, primært ved at gå med kalot eller Davidstjerne. Jeg har selv oplevet denne logik fra en betjent, da jeg ville anmelde et overfald. Jeg havde jo sikkert selv provokeret lidt, siden jeg gik med min kalot, fik jeg at vide. Hvor absurt.

Jeg kan til dels følge argumentet, at går man ind i et bestemt område eller i en butik ejet af f.eks. en palæstinenser, så kan associationerne til Israel virke som en provokation. Det bør det ikke gøre, men det kan det givetvis. Men overfald foregår jo ikke kun i bestemte områder, hvor jøder skulle forvirre sig ind, men generelt hvor jøden mødes. Jeg har ikke selv opholdt mig på f.eks. Nørrebro (som tilsyneladende skulle være et af disse lukkede områder), men andre steder i København, hvor jeg har oplevet alt fra at blive råbt af og spyttet på, til at blive overfaldet. Udover at have formastet mig til at bære kalot, har jeg ikke umiddelbart gjort noget for at provokere og det har ikke været min forestillede relation til Israel (som var ikke-eksisterende på tidspunktet), som lå bag. Det var udelukkende mit jødiske tilhørsforhold som virkede provokerende, i hvert fald hvis jeg skal tro tilråbende (”yahoud”, arabisk for ”jøde”) forekom så godt som hver gang.

Men igen, hvis vi accepterer argumentet om ”provokation”, skal vi så også acceptere det når f.eks. muslimer antastes? Skal vi virkelig acceptere DFs argument at tørklædet er en provokation? Det er jo reelt det, vi gør, hvis vi accepterer at et bestemt stykke stof, skulle virke til så stor en provokation for nogle, at de bliver nødt til at reagere på det ved at overfalde folk. Et stykke stof, som er så meget mindre end et tørklæde.

Nej, overfald på andre skal og må ikke accepteres eller undskyldes. Det er frygteligt og bekymrende, at nogle forsøger at undskylde det, hvis man ikke decideret afviser det (som det var eksempler med Christian Braad Thomsen forleden på DR). Overfald skal altid fordømmes og anmeldes, fuld stop!