Integration kontra assimilation

Oprindeligt postet på TV2-blog 21/6-09

 

Jeg har lige læst Søren Espersens kronik på Politikken:

http://politiken.dk/debat/kroniker/article733234.ece

Indrømmet, den blev læst lidt overfladisk og hurtigt, men alligevel fik den mig til at tænke lidt over dette at blive “assimileret” i Danmark.. Der er punkter hvor jeg er enig med Espersen og der er punkter jeg uenige i..

For det første bør man nok i det hele taget gøre sig klart hvad der menes med de to begreber, assimilation og integration.. Nuvel, jeg er ingen ekspert på området, men har da studeret en smule på emnet:o)..

Assimilation handler om at indlemme et objekt, så dette objekt bliver en ens del med det objektet bliver indlemmet i.. Dette er f.eks. tilfældet med en – lad os sige – inder der flygtede til Danmark på et givent tidspunkt.. Inderen er ved ankomsten praktiserende hindu og taler udelukkende engelsk og hindi, og er tilhænger af kastesystemet ..

Efter en årrække har inderen opgivet sin religiøse tro, til fordel for overtagelsen af den dansk-kristne tradition, og fejrer nu juleaften, påske og pinse, på samme vilkår som alle andre danskere.. Han spiser oksekød lige så vel som svinekød og andre “danske” fødevarer.. Han taler nu dansk, både i hjemmet med børnene og hans (danske) kone.. Og han går en for det demokratiske samfund.. Den eneste forskel på ham og en “almindelig” dansker, er hans accent og udseende, noget der kan være svært at ændre (det sidste mere end det første)..

Manden er blevet assimileret..

Lad os tage samme eksempel, en anden indisk mand flygter til Danmark på samme tidspunkt som den første, med de samme holdninger..
Efter en årrække er manden i fast arbejde (som den første for i øvrigt også er).. Han betaler skat med glæde, men i modsætning til den første mand, så taler han hindi med sine børn i hjemmet, han holder stadig de indiske helligdage og afholder sig fra at spise oksekød.. Hans børn går i dansk folkeskole og taler dansk lige så godt som hindi, de har danske venner, men primært indiske venner, da deres far primært færdes blandt indere.. De begår ikke kriminalitet, men har et deltidsjob, hvor de altid siger ja til at arbejde på de nationale helligdage, men til gengæld holder fri på deres højtider, hvilket også gælder faderen..

Her taler vi om integration..

Forskellen ligger i hvorvidt man opgiver sin baggrund for at blive en hel del af det samfund man bor i eller om man deltager på lige fod i samfundet med alle andre, men holder fast i sin baggrund.. Uden nødvendigvis at kræve, at alle andre skal være lige som en selv..

Søren Espersen plæderer for at tilflyttere skal assimileres, ikke integreres..

Jeg er til dels enig med ham, men samtidig uenig.. Det der går mig mest på i alt dette er, at man ikke accepterer at begge dele kan lade sig gøre i et samfund, og samtidigt give plads til begge dele..

Personligt har jeg ingen intentioner om at underlægge mig den danske kultur og blive “dansk”.. Jeg er ikke ude på at det danske samfund skal blive jødisk eller noget andet, tværtimod, jeg holder fast i at det danske samfund skal forblive “dansk”.. Men jeg holder samtidig fast i at jeg vil forblive “jødisk”..

Ok, er de to størrelser forenelige eller modstridende? Både og..

Min “jødiskhed” tager udgangspunkt i den jødiske religion.. Naturligvis kan vi tale om en sekulær jødisk kultur her i landet, og der er jøder der holder fast i deres arv, men som stadigt er assimileret i samfundet og lige så “danske” som alle andre danskere.. Jeg er en minoritet inden for det jødiske miljø her i landet, så I må ikke forvente at alle jøder tænker som mig;o)..

Men personligt, og for de fleste andre religiøse jøder vil jeg tro, er der ting vi bare ikke kan forlige os med i det danske samfund.. Vi kan ikke holde de kristne helligdage, vi kan ikke deltage i middage hos folk der ikke holder Kosher (hvilket vidst er langt de fleste danskere:o), vi deltager ikke i den danske drikkekultur med vilde festture i byen fredag og lørdag aften (og torsdag for dem der også trykker den af der).. Vi fokuserer ikke på Jesus, hverken på den ene eller den anden måde.. Han er ikke messias for os, han er heller ikke en eller anden viis lærer med en fantastisk moralsk og etisk fornemmelse..
Når folk diskuterer Jesus’ identitet som en eller begge af ovenstående, diskuterer vi De Lærdes læresætninger..

Så hvordan kan en religiøs jøde blive assimileret i det danske samfund? Nemt, ved at opgive sin religion og tilhørsforhold til det jødiske folk i en religiøs og traditionel øjemed*.. Men når jeg siger “nemt”, så er det i sagens natur noget af det mest umulige man kan bede den religiøse jøde om..

Betyder det så at den religiøse jøde heller ikke kan blive integreret i det danske samfund? Overhovedet ikke.. Jeg selv, og alle de religiøse jøder jeg kender i Danmark, er fuldt ud integrerede.. Vi taler det danske sprog flydende, vi er bekendt med og forstår de demokratiske spilleregler i landet, samt accepterer at de er den gældende norm her.. Vi arbejder eller studerer på lige fod med alle andre, betaler skat (og for eget vedkommende med glæde) og tager del i samfundet så vidt det er muligt for os.. Jeg vil endda mene, at vi med glæde tillægger os danske værdier, der ikke er i strid med vores religion.. Foreningslivet og ytringsfriheden er to ting, som jeg sætter særdeles højt.. Det samme med den danske tolerance og solidaritet, som jeg mener stadig eksisterer i bedste velgående..

Nu er jeg jo så “heldig” at være del af den gruppe, som Espersen fokuserer på i sin kronik..

Jeg mener at Espersen i at fremhæve netop denne gruppe i sin kronik.. Ikke fordi jeg mener at jøder er bedre (eller værre) end så mange andre, men fordi at denne gruppe han fremhæver, eksemplet han tager udgang i, netop har gjort hvad han ønsker at alle grupper af tilflyttere bør gøre.. Lade sig optage fuldt ud i det danske samfund.. Det er der som udgangspunkt ikke noget forkert i.. Jeg vil endda mene at det er helt naturligt mene sådan..

Det hykleriske kommer naturligvis, hvis man ikke kan acceptere at andre anderledes samfund ønsker det det samme.. Man bør, som udgangspunkt, ikke blande sig i f.eks. det spanske samfunds indretning, eller hvorvidt de kræver at danske tilflyttere bliver assimileret der..

Men igen, personligt er jeg modstander af at man kræver at folk assimilerer sig, for i et sådant tilfælde skal man vel være helt enige om i samfundet, præcis hvordan man skal være, når man er assimileret? Har Espersen eneret på at afgøre hvornår og hvem der er assimileret?

Til gengæld er jeg helt enig i de der mener, at man bør integrere sig, hvis man vil være en del af samfundet.. Man kan ikke komme til Danmark og holde sig for sig selv, uanset baggrunden for at man kommer hertil.. Vil man bo her i landet, bør man lade sig integrere, jo hurtigere jo bedre..

Men, må jeg erkende, Danmark er ikke god til at integrere sine tilflyttere, netop fordi Danmark ikke har gjort op med sig selv om man vil kræve assimilation eller integration, samt hvad de to betyder og kræver af tilflyttere..
Der mener jeg at USA er på et klart højere niveau.. Men igen, USA kræver ikke at folk bliver assimileret (noget som sikkert også ville være umuligt), men integreret.. Du kan være lige hvem du vil, så længe du biddrager positivt til samfundet..

Men så igen, den essentielle forskel på det danske og det amerikanske samfund er, at Danmark består af en særegen monokultur, der dominerer i alle afkroge af landet (mere eller mindre), mens USA reelt er et multikulturelt samfund (mere eller mindre)..

Mja.. Bare et par tanker..

Pas på jer selv derude, danskere som tilflyttere:o)

* Når jeg her omtaler det jødiske folk, så er det naturligvis i en religiøs og traditionel forståelse.. I dagens Danmark er der en anden forståelse af det at være jøde, som er lig det at være jyde, sjællænder, bornholmer mm.. At man er dansker først og fremmest, og så noget “regionalt” bestemt sidenhed..