Mja, der har været snakket en del om Politikkens undskyldning her på det sidste og der vil nok blive talt lidt mere om det de næste par dage.. Fint nok, Politikken har så været med til at fortsætte debatten, som vel egentlig aldrig er blevet helt afsluttet?
Anyway, lad mig sige det med det samme.. Jeg respekterer folk der kan indse deres fejl og give en undskyldning.. Jeg er ikke selv altid lige god til det, men erkender jeg, at jeg har dummet mig, plejer jeg for det meste at sige undskyld..
Men hvorfor siger Politikken undskyld? Jeg mener, hele sagen startede jo med JyllandsPosten (JP), som braget de famøse tegninger, ledsaget af en artikel, hvor Flemming Rose bl.a. skrev:
Det moderne, sekulære samfund afvises af de fleste muslimer. De gør krav på en særstilling, når de insisterer på særlig hensyntagen til egne religiøse følelser. Det er uforeneligt med et verdsligt demokrati og ytringsfrihed, hvor man må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse. Det er bestemt ikke altid pænt at se på, og det betyder ikke, at religiøse følelser for enhver pris skal gøres til grin, men det er underordnet i sammenhængen.
JP har senere beklaget, at de har såret folk, men ikke at de bragte billederne, ligesom JP heller ikke har tænkt sig at afholde sig fra, at vise billederne igen, skulle det blive aktuelt.. Og interessant nok, er det nøjagtigt det samme, som Politikken siger.. De beklager, at de har såret diverse muslimers følelser, men at de ikke vil afholde sig fra at vise lignende billeder, skulle det blive aktuelt..
Men vent lidt.. Det var jo JP og ikke Politikken, der talte om håne, spotte og latterliggøre, så hvorfor siger Politikken nu undskyld for det? Man kan vel ikke undskylde hvad en anden har gjort? Så hvad præcist er det Politikken egentlig underskylder her? At JP har såret nogle folk? Eller at Politikken har? Og hvis det er det sidste, er Politikken så vitterligt kede af, at folk er blevet såret af deres (Politikken) journalistiske dækning af en sag? Ikke engang det, men at Politikken har bragt noget materiale, som er relevant for deres dækning af en sag..
Vil det sige, at det er nok for Politikken, at folk bliver kede af, at Politikken omtaler eller viser noget, uagtet at Politikken måtte være komplet neutrale eller endda modstander af det viste (som tilfældet vel er med billederne)? Og hvor meget værdi har en sådan undskyldning egentlig, hvis Politikken ikke har tænkt sig at ændre på deres praksis i fremtiden? Man kan forestille sig, at en person der kalder en anden person for “idiot”, oprigtigt beklager at den anden person føler sig stødt, men vælger at fortsætte med at kalde personen for “idiot” alligevel.. Hvad er en sådan undskyldning værd?
Mvh
Qol Yehudi 
Sagen i en nøddeskal er vel, at der er flere lag i det, end bare at sige “idiot”.
Klart, at hvis jeg f.eks. vadede herind på din blog (og davs med dig, i øvrigt), råbte “store idiot” og derefter sagde undskyld, så ville det klinge hult, hvis jeg kom tilbage om en uge og råbte “store idiot” igen.
Men hvis vi nu forestillede os, at du skrev en glødende kritik af noget, der er helt essentielt for dig at rejse, og jeg så blev ked af det – ville det så ikke netop være en fin gerning på samme tid at undskylde for den følelsesmæssige virkning, samtidig med, at man fastholder retten til at udtrykke sit budskab?
Hej Zenia:o)
Og velkommen til;o)
Nu skriver jeg jo selv om emner, som kan såre eller provokere nogle (primært kristne, tror jeg), så det er jo et relevant spørgsmål for mig..
Hvis en kristen kom herind og beklagede sig over, at jeg skrev om det jeg nu skriver om og på den måde jeg gør det, så tror jeg ikke at jeg ville give en undskyldning for det.. Netop fordi, at det aldrig har været min intention at såre personen.. Jeg kunne – naturligvis – beklage at personen følte sig såret over det, men heller ikke mere.. Jeg har jo aldrig skrevet noget, for at såre folk..
For at give en undskyldning, som det vel ligger i ordet (at man forsøger at fjerne den skyld, man har på sig), skal der vel ligge et element af fortrydelse af en handling, som man ikke vil gentage (som du beskriver med dit eksempel:o).. Hvis Politikken aldrig har gjort noget, som de reelt opfatter som forkert, hvordan kan de så undskylde for det? De kan give en beklagelse, men ikke en undskyldning..
Giver det mening eller formulerer jeg mig helt fjollet:o)
Mvh