Her har vi endnu et eksempel på apartheid-Israel..
Forleden blev den tidligere præsident, Moshe Katzav (eller Katsav, alt efter temperament) dømt for flere anklager om voldtægt og sex-chikane.. I modsætning til andre lande, hvor det er en jury der dømmer (og dommeren derefter stadfæster straffen), er det i Israel dommerne der både dømmer og stadfæster straffen.. I Katzavs tilfælde var navnene på de tre dommere der dømte ham, henholdsvis George Karra, Miriam Sokolow og Judith Shevah.. Udover at vise diskriminationen af kvinder, ved at lade to dommere være kvinder, var den tredje, George Karra, palæstinenser (eller israelsk araber, der er jo stadig nogen forvirring om hvorvidt at palæstinenser er en etnicitet, nationalitet eller noget man kan være, via statsborgerskab).. Her ser vi hvordan Israel giver udtryk for sine apartheid-tendenser, ved at lade en palæstinenser dømme den forhenværende præsident af Israel..
Skam dig, Israel..
Mvh
Qol Yehudi 
Hej Qol Yehudi
Ironi er altid godt 🙂
Det er et glimrende eksempel du har fundet, og jeg håber da heller ikke at der er ret mange mennesker der er i tvivl om, at Israel i det store hele er en demokratisk stat, der bestemt lever op til langt de fleste af de ting vi normalt forbinder med den betegnelse.
Når det så er sagt, så er der selvfølgelig, som i alle stater, problemer man kan kritisere, og som man, netop fordi det drejer sig om en demokratisk stat, må forvente bliver ændret.
En af de ting der umiddelbart falder mig ind, nu vi snakker apartheit, er når man f.eks. forbyder arabiske partier til et valg :
http://www.berlingske.dk/verden/israel-forbyder-arabiske-partier-ved-valget
Såkaldt demokratiske partier i et demokrati forbyder andre partier at stille op til et valg. Hmmm… Den er sgu ikke for god.
Btw, bare kald mig Samuel:o)..
Mvh
Hej Polyb:o)
Tak for kommentar..
Der er bestemt ting hernede, der kan og bør kritiseres..
Lige den artikel du linker til, er dog ikke en af dem.. Jeg har faktisk været i “dialog” med Lene Frøslev og skrev om den oplevelse, samt forholdene omkring forsøget på at få partierne forbudt, hvilket de jo netop ikke blev..
https://qolyehudi.wordpress.com/2009/11/03/israel-forbyder-arabiske-partier/
Men at et parti forsøger at få andre partier (eller organisationer) forbudt, gør vel ikke landet selv udemokratisk eller skaber et kritikpunkt som sådan? Tværtimod, så viser det jo bare, at der er regler og at alle er lige for reglerne (tydeligvis).. Ellers så skulle det jo også være kritik af Danmark, når partier forsøger at forbyde Hizb’u-Tahrir..
Til gengæld synes jeg, at det er kritisabelt, at der ikke fokuseres mere på at udligne forskellen mellem rig og fattig, ligesom jeg også mener, at man bør arbejde mere effektivt for flygtninges rettigheder og integrering i samfundet, ligesom at man bør arbejde hen på at gøre uddannelse fri for alle..
Mvh
Tak for uddybningen – det må da siges at være en mildt sagt dårlig artikel Berlingske har skrevet i den henseende.
Jeg kunne dog ikke undgå at falde over de regler du nævner i dit indlæg :
—
1: Man må ikke støtte en fjendtlig stats eller terrororganisations kamp mod Israel
2: Man må ikke arbejde mod staten som en jødisk og demokratisk stat
3: Man må ikke drive en rascistisk politik
—
Nr.1 – klart nok, i det hele taget bør man vel ikke måtte støtte terrororganisationer, uanset hvem disse så kæmper imod.
Nr.2 og Nr.3 – er disse ikke lidt selvmodsigende? Nu vil jeg ikke tage munden for fuld, og kalde det nuværende Israel for en racistisk stat – det mener jeg absolut ikke den er. Men jeg kan ikke forstå hvorfor man ikke må arbejde henimod at staten skal være 100% sekulær, og ikke være en jødisk stat som sådan. Altså, hvordan skal det tolkes, at Israel “skal” være en jødisk stat?
Det er lidt min opfattelse, at medierne generelt ikke behandler hele problematikken hernede særlig fagligt og når de forsøger, så bliver det oftest stadig meget overfladisk..
Jeg savner dybden og det oprigtige ønske om at ville forstå og få indblik, og ikke bare at sælge..
Anyway, du stiller to rigtig gode spørgsmål, eller jeg ser det som to spørgsmål:
“Men jeg kan ikke forstå hvorfor man ikke må arbejde henimod at staten skal være 100% sekulær, og ikke være en jødisk stat som sådan. Altså, hvordan skal det tolkes, at Israel “skal” være en jødisk stat?”
Til det første, som jeg læser som “hvorfor må man ikke arbejde hen imod en sekulær stat?” vil jeg vove at påstå, at det må man godt.. Når man siger “Israel er en jødisk stat”, er det ikke ment som religiøst, ikke fra officielt hold, omend du helt sikker kan finde grupper, der mener “jødisk” både som religiøst og etnisk..
Men du ser mange grupper og privatpersoner hernede, der arbejder hen imod at gøre Israel til en 100% sekulær stat, uden at det opfattes som at bryde loven.. Det er når man går ud og siger, at Israel ikke skal være jødisk, at problemet opstår..
Hvilket leder mig til det andet spørgsmål:
“Hvordan skal det tolkes, at Israel “skal” være en jødisk stat?”
Jeg aner det ikke.. Jeg ville ønske at jeg kunne sige det, jeg har selv forsøgt at få svar på det, men igen, alle har sin egen fortolkning af det.. Den sekulære zionist har en fortolkning, den religiøse anti-zionist har en anden, den religiøse zionist en tredje og så videre.. Dét er et af kritikpunkterne, som jeg frustreres over, at man til tider har en tendens til ikke at melde klart ud, og dermed efterlader man tingene tilpas udefinerede til at kunne ændre dem efter behov (og efter hvem der har magten til at definere dem)..
Måden jeg ville opfatte “jødisk stat” er lidt i stil med hvordan jeg opfatter Danmark som “kristen stat”, hvor Jødedommen er statsreligion, men hvor der reelt er religionsfrihed for alle, hvilket også er praksis her i Israel, men man gør for lidt for at gøre op med den hetz nogle religiøse minoriteter oplever, som f.eks. kristne jøder.. Dermed ikke sagt, at det er accepteret fra officiel hold eller at den generelle opfattelse af kristne jøder er, at de selv er skyld i de dårlige oplevelser de kan få eller at de oplever dem hele tiden, men det er et problem, når de bliver fysisk overfaldet, hvilket desværre er sket.. Så er det lige meget hvor ofte det sker, én gang er én gang for meget..
Mvh
@Samuel
Måden jeg ville opfatte “jødisk stat” er lidt i stil med hvordan jeg opfatter Danmark som “kristen stat”, hvor Jødedommen er statsreligion, men hvor der reelt er religionsfrihed for alle…
Ja, helt sikkert. Som du selv siger, så er der nok dog flere forskellige opfattelser. Oveni det med statsreligionen kommer dog flere ting – f.eks. at, så vidt jeg har forstået, så kan enhver jøde automatisk få tildelt et israelsk statsborgerskab. Altså ligger der i hvert fald på en eller anden måde mere i det, end når vi taler statsreligioner i forskellige vesteuropæiske forfatninger. Så jeg vil nok også tolke den i den retning du gør, med det forbehold at der trods alt er lidt mere i det.
@Polyb:
“Ja, helt sikkert. Som du selv siger, så er der nok dog flere forskellige opfattelser. Oveni det med statsreligionen kommer dog flere ting – f.eks. at, så vidt jeg har forstået, så kan enhver jøde automatisk få tildelt et israelsk statsborgerskab.”
Ikke automatisk, men jo, der er loven om “right of return”, hvor enhver der bliver accepteret som værende jøde (og hvad er en jøde så;o), søge om statsborgerskab og blive kendt berettiget til det, alene baseret på sin jødiske identitet..
Det står, “naturligvis” (så naturligt er det vidst heller ikke:o), i modsætning til andre, der søger om israelsk statsborgerskab, hvor det ikke alene er deres identitet, der gør dem berettiget og de skal igennem en længere proces..
“Altså ligger der i hvert fald på en eller anden måde mere i det, end når vi taler statsreligioner i forskellige vesteuropæiske forfatninger. Så jeg vil nok også tolke den i den retning du gør, med det forbehold at der trods alt er lidt mere i det.”
Det kan jeg kun være enig med dig i..
Mvh