Oprindeligt postet på TV2-blog 9/6-09
Som det fremgår af min profil, så er jeg socialistisk indstillet.. Jeg stemmer ikke ligefrem til venstre for Soc.Dem., er faktisk lidt i tvivl om hvor jeg overhovedet føler at min stemme hører til, men anyway..
Jeg havde en diskussion med en af mine mere liberalistiske venner, omkring dette “fællesskab” kontra “individ”..
Han mener at skat er en form for “statstyveri”, hvor staten tager hans penge fra ham, i stedet for at lade ham placere sine penge som han føler det er bedst.. Han mener ikke at staten skal styre hans velgørenhed eller administrere hans penge for ham, det kan han fint klare selv..
Jeg mener til gengæld at staten bør varetage de almindelige nødvendigheder i et samfund, som uddannelsesinstitutioner, politi, brandvæsen, sundhedsvæsenet og så videre..
Jeg mener endvidere at alle i et samfund bør have lige muligheder for at skabe sig et liv og derfor bør uddannelse være gratis, så længe det ikke ses som et påskud for at leve som evighedsstuderende (hvilket vel ikke kan være i nogens interesse?)..
Jeg mener også at staten skal tage sig af de svageste i samfundet, som ikke har nogen muligheder for at skabe et anstændigt liv (og så kan man jo diskutere hvem der tilhører denne gruppe og hvem der ikke gør)..
Min ven kan ikke se, hvorfor han skal tvinges til at betale for at folk skal kunne uddanne sig, de kan tage lån hvis de har behov for at blive uddannet.. Det skal dog så retfærdigvis siges, at han gør kraftigt ind for en basal uddannelse, svarende til vores folkeskole.. Han kan heller ikke se hvorfor at uddannelsesinstitutionerne ikke kan være private, ligesom sundhedsvæsenet også bør være det, hvor folk så kan lave sygeforsikringer..
Jeg tror at vores uenigheder gør meget på hvordan vi tolker fællesskab i forhold til individ.. Jeg mener ikke at individdet er ligegyldigt, men jeg mener at fællesskabet går forud for fællesskabet og at individdet bør ofre sig en smule for fællesskabet, før man fokuserer på sig selv..
Min ven mener at individdet går forud for fællesskabet.. Han mener at man, med min holdning, kvæler individdet.. Jeg mener til gengæld at man frigør individdet til at kunne fokusere mere frit, når staten varetager administrationen af fællesskabets basale nødvendigheder..
Hvad mener du?
Mvh
Qol Yehudi 
Jeg mener at du skal løsrive dig fra idéen om, at fællesskabet = staten. Fællesskabet kan også være frivilligt; f.eks. så som man ser det i de frivillige idræts- og nødhjælpsorganisationer, skak og bridgeforeninger m.v. Hér er der tale om fællesskaber, der er opstået fordi mennesker mødes om en konkret idé, som de gerne vil arbejde videre på sammen – og når mennesker mødes på den måde, frivilligt, siger man, at de er en del af det såkaldte civilsamfund; den del af samfundet, som ikke er karakteriseret ved tvang, ligesom staten er det.
Hej Nikolaj og tak for kommentar:o)
Jeg ser egentlig ikke staten som værende lig med fællesskabt.. Mere at staten er en institution der varetager fællesskabets interesser.. Jeg er ikke så stærk i statskundskab, så jeg kan ikke bruge de forskellige teoretiske terme korrekt, så korrigér mig endeligt, hvis jeg bruger dem forkert:o)..
Min tanke er, at man i et fællesskab må tage udgangspunkt i netop fællesskabet.. Uanset hvordan det kommer til udtryk, om det er idrætsorganisation, skakklubber, bridgeforeninger eller noget helt fjerde..
Man må, hvis man ønsker at være en del af et eventuelt fællesskab (når vi taler om Danmark, må det vel netop være det danske samfund), acceptere at man er et individ, der har en forpligtelse over for fællesskabet, måske endda mere end det omvendte, og derfor bliver nødt til at underlægge sig – til en hvis grad – fællesskabets interesser og bedste..
Staten varetager så administrationen af disse opgaver, i større eller mindre omfang..
Gav det mening?
Mvh